Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
til da, naar De faar tid — jeg har etpar
brever —.»
«Kan ikke frøken Pedersen ta det da — jeg
har saan masse for direktøren saa —»
Uf. Torkild satte sig igjen og tok en cigaret.
— Hun hadde været ute med Aksel. Ja der
var jo ikke noget urimelig i at hun hadde ringt
op Aksel ogsaa. Eller i at hun hadde gaat ut med
ham — først. Skjønt — skjønt —. Mon hun slet*
ikke hadde kunnet tænke sig, at han vilde hat
vondt av det, naar han fik vite hun gik ut med
hans bror, mens han seiv ikke ante, hun var i
byen engang. Hun kunde opgit sit nummer til
frøken Pedersen, bedt ham ringe op —.
Aksel. De var ikke kommet hinanden nær*
mere, han og broren. Tvertimot — det som var
begyndt at spire mellem dem den natten, det var
visnet aldeles bort siden. Allikevel, det hadde da
været mere end nat og whisky og en stemning.
Kunde det være fordi Rose var kommet dagen
efter.
I virkeligheten kunde han ikke peke paa noget
som var hændt de fjorten dage Rose hadde været
hos dem. Det var jo en selvfølge, at naar Aksel
var der, kunde ikke hun og han bestandig gaa
turer alene eller sitte og snakke bare de to, mens
Doris holdt paa i huset. Det var ogsaa selvfølge*
lig at hun og Aksel hadde hat en hel del at snakke
om — fælles kjendinger i Danmark og saan. Hun
likte Aksel, det sa hun — og der var ingen grund,
hvorfor de to ikke skulde like hinanden. Aksel
hadde aldeles ikke gjort kur til hende — nei, Tor*
6 — Sigrid Undset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
