Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
teatret iaften, saa gaar vi nogensteds hen efterpaa,
hvor vi kan sitte og snakke litt ordentlig sammen —»
«Tak — men du vet, jeg kan ikke række hjemom
og klæ mig —»
«Jeg synes da du er pen nok som du er,» sa
Torkild. «Det klær dig med snip. Jeg har ikke
set dig med det før —»
«Er du gal du — jeg kan da ikke gaa i teatret
med kontorblusen.»
Der var noget fremmed over hende i den uen=
delige hverdagslige dragten — en graa og blaa*
stripet skjortebluse med snip og slips, mørkt spa*
serskjørt. Torkild hadde ellers altid hat et übe*
stemt indtryk av at hun ogsaa i sine klær var
anderledes end andre — fra hun som liten løp
omkring i de underlige brogede dragter, moren
gav hende, og til de sidste aar, naar de bare saaes i
sommerferierne, da hun altid gik lysklædt og
barhalset. Naar hun talte, var det som hodets
bevægelser paa den slanke, nakne hals, strupens
fine bue, gav hendes ord øket eftertryk for ham.
De klær, hun sat her i nu, var alvorlige og
almindelige som en menig soldats uniform. Men
likesom en uniform sluttet de efter legemet netop
saa meget, at hendes skikkelses kraftige og runde
slankhet blev aabenbar. Og Torkild syntes at den
menige dragt bare fremhævet hendes ansigts sær*
præg — den brede hvite pande under det skilte,
mørkegule håar, de vaakne, eftertænksomme og kjø*
lige staalgraa øine under de fyldige hvite øienlok, som
hun hævet og sænket litt langsomt og tungt. Det
eiendommelige ved hendes ansigt var motsætningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
