Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
— vi skulde skyte ryper. Oppe ved Foldalen. —
Det kunde da ialfald være hyggeligere end pen*
sionat for dig —.»
Rose saa op paa ham. Der var intetsomhelst
andet end broderlig velvilje i hans stemme eller
miner. Der var i det hele tat intet andet end
broderlig kameratslig godhet i hans væsen idag.
Han saa inderlig tilfreds ut; det var ham idag,
som var den snaksomme, muntre, — og han var
blit tykkere, litt ialfald. Der var ikke noget igjen
av den melankolske, sukkende elsker. Og den
unge pike følte sig, trods alle principperne sine,
litt forurettet.
Hun hadde besøkt ham to ganger i løpet av
vinteren paa Fensal, og da hadde han sletikke
været saan. Og saa var det kanske bare fordi han
levet paa hybler og var hjemløs og hadde det
uhyggelig, at han gik og elsket hende saa grænse*
løst. Der var ikke hyggelig paa Fensal heller;
han bodde i familie der, hos en ingeniør Lied
ved fabrikken. Hun husket paa Torkilds værelse
der med moquettesmøblerne og jernsengen i et
hjørne og de daarlige reproduktioner efter Bøcklin
i jugendstilrammer utefter væggene — der var for*
resten plyschmøbler og jugendstilrammer i alle
værelserne, og barneleker alle vegne; der var tre
yndige unger, som kaldte Torkild onkel og var
godvenner med ham. Manden seiv var hyggelig,
men Rose likte ikke fruen, hun hadde kunstneri*
ske ambitioner og fik av og til et litet stykke ind
i kvindeblade og smaa aviser; Rose var viss paa,
endda hun ikke rigtig visste hvor hun hadde det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
