Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
der visste hun hvem som hadde bygget alle de
gamle husene og bodd i dem, deres histore og saa
meget som var hændt allesteder —.
Naar jeg husker paa de juleturene til mamma
og mig i Storgaten, saa synes jeg forresten bestan*
dig det var snefok —.
Saan med hvirvlende sne forbi de oplyste
butiksruterne og saa de mørke basarboderne foran
kirken og kirken seiv, der syntes saa stor og
mægtig, fordi alle husene her er saa lave, og taarn*
uret lysende høit oppe i luften — det var igrun*
den vakkert ogsaa og juleagtig —.»
Torkild snudde og saa sig tilbake. Han hadde
aldrig lagt merke til det før. Herfrå, over disse
lave bygningerne, virket kirken vakker slik den
laa mørk og tung med det oplyste taarnur høit
oppe i himmelen.
«Og nu kommer sneen og,» sa Torkild glad i
stemmen. Han viste Rose det første fnugg paa sit
frakkeærme.
«Ja tænk! Aa gid vi fik sne da!» Rose holdt
muffen fremfor sig og fanget de smaa stjerner, der
kom dryssende med langt og længe imellem.
Det var storartet. Da de kom ut fra en av de
lave butikkerne, hvor der er trappetrin op til rum
indenfor, seilet svære snefloker i ruternes og gas*
lygternes lysstrømme og langs kjørebanens kanter
laa der alt et tyndt hvitt dække over den støvede
skidne gate.
Sneen veltet ned, mens de gik opover gjennem
byen. Vognrammelen paa den haardfrosne gate
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
