Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
mur, langt mellem lygternes lyskredser paa den
hvite gate. Inde fra anlægget lyste buskene frem
som hvite fonner.
Da han stanset og bøiet ansigtet ned over
hendes, løftet hun sit og tok mot hans kys. Hun
stod stille og lot ham kysse sig alt han vilde, og
da han tok hende haardt indtil sig, la hun armene
om hans nakke.
«Rose — er det sandt,» hvisket han ganske
sagte, tæt ind til hendes øre, og hans stemme
sendte frysninger nedover hendes ryg.
Hun nikket og løftet sit ansigt op for at bli
kysset igjen. Der drysset nogen smaa iskolde
snefnugg ned paa det fra træet over dem, før han
dækket det med sit eget.
«Elsker du mig,» hvisket han mellem hvert
kys han tok. «Elsker du mig?»
«Ja.» Hun vilde sagt, jeg elsker dig, men
kunde ikke. Det var som hun ikke evnet at fylde
ordet — ut av sit forvirrede, overrumplede hjerte.
Og hun hvisket istedetfor:
«Er det dig da Torkild ? Er det sandt at det er
dig? Det er likesom det ikke er dig, synes jeg.
Det er likesom du er blit en anden —.»
«Det er ikke mig, som er blit en anden,» hvi*
sket han tilbake.
«Jo du er. Det er likesom jeg aldrig hadde
kjendt dig før.»
«Det er kjærligheten, som du ikke har kjendt
før,» sa han sagte.
Hun gjentok det. «Det er kjærligheten, som
jeg ikke har kjendt før.» Det hørtes saa vidunder*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
