Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
for at lillegutten vor skal bli lik dig. Han skal
ha saan pen pande og saanne pene øine og saan
pen næse og mund og hake som du har.» Hun
strøk med en finger omkring i hans ansigt, mens
hun talte. «Han skal se ut akkurat som sin
far —.» Torkild gjemte hende indtil sig og kjælte
for hende med et smil, som var næsten såart av
lykke.
— I den ene æsken var der gule mimoser og
fiolette syriner. Hun satte dem i den store sort*
glaserte krukken paa dragkisten. I den anden var
der avskaarne hyacinter, blaa og hvite og røde.
Dem ordnet hun i krystalbollen og stillet midt
paa bordet. En stund blev hun staaende med
lukkede øine og ansigtet bøiet ned over deres
sterke duft.
Det gamle ur i spisestuen slog tre. Sandelig
maatte hun skynde sig nu, hvis hun skulde være
tilbake til middag i rette tid. Og endda fik hun
gaa skogstien opover til Fensal.
Det var barfrost — likesom ifjor. Men for en
forskjel. Seiv slik en tør og haard vinterdag var
vakker herute. Den runde røde solkulen ute
over skogen, den høie rene himmel, som skinnet
blekblaa gjennem let frostrøk, de tykke rimfrynser
paa trær og busker og paa de visne gule stråa,
som laa frosset ind i isen paa den oversvømmede
engen nedenfor haven.
Hun gik trippende og forsigtig, saalænge hun
fulgte elven, holdt sig indtil kanten, hvor isen var
knudret og ujevn. Det gav et sæt i hende og
hun blev het av angst, hvergang hun gled litt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
