Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
mot den, saa hadde hun aldrig üblygt og nyfikent
streifet rundt i dens grænsedistrikter og speidet og
snuset. Saa nu da hun hadde forvildet sig ind i
den — men det var netop det, at han hadde følt
det som hun hadde forvildet sig ind i hans favn —.
Men saa hadde det været saa vidunderlig deilig
at vaagne hos hende. Og hun hadde været saa
elskelig blyg og saa uimotstaaelig troskyldig over*
bevist om, at nu maatte han da være helt og fuldt
lykkelig. Og han hadde syntes han var det —
den uken i Kjøbenhavn. Hun var undselig og
tilbakeholdende og paa samme tid saa naivt stolt
over at kunne gi ham det han hadde attraaet i
alle disse aarene — og han var ydmyg og tak*
nemmelig og usigelig ræd for at saare eller skræmme
hende —.
Saa kom den vidunderlige natten i Berlin
deres rigtige brudenat.
Helt fra den første aften var det jo som hun
under indtrykket av storbyens sytende liv og larm,
dens vældige og skjønhetsforlatte storhet, hadde
søkt nærmere ind til ham.
De hadde været der nogen dage, da de en
aften skulde supere paa en av de store, elegante
restaurationer. Rose hadde faat en ny silkekjole,
noget klart sølvgraat noget over en rosa under*
kjole; hun stod foran klæsskapets speildør og
han kysset hendes nakke og skuldre, indimellem
at han forsøkte at finde greie paa hvad som hørte
sammen av underforets og silkeforets og overkjo*
lens hegter og hemper og trykknapper og fanskap.
Til hun pludselig puffet hans ansigt væk og sa i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
