Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - V - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
den anden, at deres egteskap ikke var blit saa
lykkelig som de hadde drømt om, saa vaagnet de
den første morgen med gjenfødt tillid til sin kjær*
lighet. Og de levet de tre ukerne paa Berittjern*
sæteren i en litt dæmpet og vemodig, men øm og
inderlig lykke.
VI.
En dag ved middagsbordet sa Rose, som hadde
været inde i byen om formiddagen og gaat erender:
«Det er sandt du, jeg traf Aksel iformiddags,
da jeg var indom paa Iris og dråk te —»
Torkild svarte ingenting.
«— Jeg spurte hvorfor i alverden han aldrig
kom ut til os mere, og saa sa han, dere var blit
uvenner —» og da Torkild fremdeles ikke svarte:
«Det har du da aldrig nævnt et ord om til mig.»
Han hadde ikke kunnet bekvemme sig til at
fortælle sin kone noget om det, saa naar hun i de
sidste maaneder undertiden hadde spurt efter sin
svoger, hadde han git undvikende svar. Det lot
ikke til hun hadde tænkt sig, der kunde stikke
noget under; overfor det som ikke interesserte
hende større, viste hun hverken særlig megen iagt*
tagelsesevne eller hukommelse. Og Torkild hadde
en bitter fornemmelse av at dette var ikke saa
sjelden tilfældet overfor hans anliggender.
«Nei jeg har ikke kommet til at snakke om
det,» sa han kort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
