Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
«Ja ja, jeg vet det nok.» Hun flyttet sig hen
til ham og ståk sin arm ind under hans nakke.
Og da han gjemte sit ansigt ind til hendes bryst,
gav hun sig til at kjæle for ham med smaa næn*
somme strøk.
«Kan du ikke være litt mere jevn — fordi om
du er glad i mig ? Skal du da la saanne smaating
ødelægge alt for os. Torkild, livet blir jo saa
umulig vanskelig, naar du skal regne saa for=
færdelig paa hver bagatel —.»
Han tænkte at der var jo netop intet mellem
dem, som var bagateller for ham. Men han kjendte
hendes myke, varme bryst mot sit kind under den
tynde natkjolen og hun gav ham smaa milde kys
paa haaret. Og vemodig undergivent tænkte han,
det er hende der har ret. Det er mig seiv der
river istykker med mine tvil. Jeg skulde tro paa
hendes kjærtegn og paa ingenting andet —.
«Kjære, kjære dig,» hvisket hun. Hun reiste
sig litt paa den ene albue og saa ned i hans ansigt:
«Aa de bedrøvede øinene dine —.»
Hun kysset dem. Men han blev kold i det
samme øieblik. Det er jo noget som staar i en
bok, tænkte han. Det er noget hun har læst —
hvor fanden staar det nu igjen —. Men da han
vilde dra sig unna, holdt hun ham fast og blev
ved at kjæle paa samme milde, trøstende maate —
til han gjengjældte hendes kys og tok hende ind
til sig.
Hun sovnet i hans armer, men han blev Jig*
gende længe vaaken. Og alle aftenens indtryk løp
sammen i en kvælende følelse av sorg og lede —.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
