Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
hadde opført en liten travesti av den gamle kome*
die om fru Potifar og Josef, den vinteren han
bodde paa Fensal. Men han sa bare:
«Saa hun synes ikke hun skylder Lied nogen
troskap ?»
«Du vet jo hun er endel forskruet da, og efter*
som hun for længe siden er holdt op at elske
ham —. Desuten, saa forfærdelig hyggelig eller
hensynsfuld mot hende er han vist ikke altid heller.
Du maa da indrømme, han har ofte snakket til
hende i en svært übehagelig tone, seiv naar vi
har været der. — Ja og saa vet du, dengangen de
giftet sig — det kom jo saan litt hodekuls paa og
det første aaret maatte de bo hos hans forældre.
Mary hadde det svært vondt der — og hun paa*
staar seiv, at dengangen døde hendes kjærlighet
til ham, som hun kalder det —.»
«Det var vel ikke hyggeligere for ham end for
hende, kan jeg tænke,» sa Torkild tørt. «Men
— hun synes vel for sin selvagtelses skyld, hun
bør ialfald har oplevet litt skilsmisse saa. — Det
er jo ellers bare for barnas skyld jeg har imot
skilsmisser. Men i dette tilfælde er vel ungerne
til Lieds like vel berget, om moren stryker fra dem.
Saa never mmd —.»
«Jaja Torkild. Der er nu allikevel en kjerne
av noget egte hos Mary, en liten længsel som ikke
er til at foragte bare, indenfor alle de ufordøiede
fraserne og[alt vaaset hendes. Og det har Lied aldrig
forstaat, han opfatter altsammen som bare tøis —.»
Det var fan saa vel, tænkte Torkild. Men han
sa det ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
