Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
komme tilbake til barna mine, forat ikke de skulde
vokse op uten hjem — for der er ikke hjem uten
mor. Mor, det er hjem. Og Finn gik ind paa
mine betingelser —.»
«Det synes jeg var liberalt,» sa Rose.
«Det syntes jeg og. Som jeg sa dig — jeg be*
gyndte at tro, han var større end jeg hadde trodd.
Jeg tænkte allerede at kanske kunde den dag
komme, da jeg opdaget jeg elsket ham —. Men
nu skal du bare høre —.
— Jeg fik sat min seng ind paa barneværelset og
laa der om natten. Men der var ikke gaat en uke
— seks dage var det, for det var nat til lørdag,
saa kom Finn ind til mig. Jeg vilde ikke — jeg
mindet om kontrakten vor, jeg sa jeg var kommet
til ham i fuld tillid, jeg appellerte til hans æres*
følelse. —Ja han gik da tilslut. Men siden har
jeg ikke hat fred nat eller dag, han piner og pla*
ger og overhænger mig for at jeg skal gi efter —.»
Hun brast ut i en strøm av taarer:
«Inat —. Jeg maatte true med at vække barna,
før jeg blev kvit ham —. Aa Rose er det ikke
forfærdelig! Jeg er aldeles fra mig, saa fortvilet
er jeg. Si mig hvad skal jeg gjøre —.»
«Reis,» sa Rose.
«Jeg har jo ingen steder at reise hen jo. Jeg
kan da ikke suite —.»
«Men naar han ikke kan akceptere dine betin*
gelser. Og du ikke hans —.»
«Det faar jeg jo,» graat Mary Lied. «Natur*
ligvis faar Finn sin vilje — jeg orker selvfølgelig
ikke at kjæmpe imot stort længer. Aa jeg har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
