Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
storartet at du gik din vei, fluks du ikke elsket
din Torkild længer og syntes det var saa fortryt
lende, hvergang han blev kjærlig. Aanei, jeg tæn*
ker nok du blev i dit gode hjem jeg, hvor du
faar alt du trænger, og bakte havrekjeks og la
rabarbravin og fandt dig i det uundgaaelige, som
man faar taale, naar man engang er gift - fremfor
at gaa din vei og bo paa hybel og slite paa kontor
for en ussel løn igjen og ikke ha andet for det
end bevisstheten om at du var saa ædel! La os
bare indrømme vi er mennesker allesammen —.
Jeg hadde ventet du skulde vist litt deltagelse,
naar jeg kom til dig og fortalte, hvor vondt jeg
hadde det. Og saa haaner du min ulykke -. Du
skulde skamme dig, skulde du —.
Jeg vil bare si dig, at med dig er jeg da fær*
dig —.
— Forresten er det mig nemlig knusende like*
gyldig hvad du tænker om mig - mens du sitter
her og stopper din mands underbukser —.»
Hun nappet uldskjorten fra sofaen, kastet den
paa gulvet og sparket til den. Saa tok hun sit
tøi og gik.
Rose samlet det foragtede plag op og la det
ordentlig sammen. Saa gik hun bort til bordet,
skjænket sig en kop av den iskolde te og dråk
den ut. Hun kjendte væmmelsen som en legem*
lig kvalme.
Hun forsøkte at sætte sig til med sin søm,
men orket ikke. Og hun gav sig til at drive om*
kring i stuerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
