Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
347
- Men jeg forklarte jo Finn det — jeg hadde
valgt ham mellem en hel masse andre jeg kunde
faat, og han kunde da umulig vente, han skulde
være mere fuldkommen end alle de i enhver hen*
seende. Han fik nøie sig med at han var den jeg
hadde foretrukket allikevel.»
«Nøiet han sig med den forklaringen da?»
«Ja efter jeg hadde faat ham til at indse det
fornuftige i det jeg sa - altsaa at vi mennesker
har faat fornuftens gave og vi kan ikke vente at
bli lykkelige i nogen forhold, uten vi bruker vor
fornuft.»
«Og du er lykkelig,» sa Torkild sagte.
«Ja — og skamme mig maatte jeg da om jeg ikke
det var. Vi har vort gode utkomme — for jeg
forstaar at greie mig med det vi har og finder
aldrig paa at ønske noget vi ikke har raad til.
Leve selskabelig og saan, det vet du vi ikke kan,
og om jeg længes litt efter slikt iblandt, saa prae*
ker jeg fornuft for mig seiv. Desuten, skulde jeg
ta del i selskapslivet, saa maatte jeg jo overlate
barna en hel del til fremmede, og nu er jeg hos
de altid og det er igrunden mye morsommere at
passe dem end gaa i selskaper. Og jeg har fuldt
op at bestille bestandig og en snild mand som ser
op til mig og er glad i mig og som jeg er glad
i. Og de vidunderligste søteste unger i hele den
vide verden.» Det sidste kom som et jubel*
skrik.
«Og du seiv er forfærdelig søt, lille Betzy.
Skaal 1»
«Skaal. Ta et glas til — har du smakt no saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
