Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
355
lerede ivaar, da vi begge — da det var aabenbart,
hvordan det var fat med hende. Men hun mod*
satte sig det saa bestemt. Jeg syntes jo ogsaa, hun
burde alligevel været sendt til et sanatorium —
maaske op til Norge. Jeg mente alt burde dog
forsøges Men hun bad og tryglede om at faa
blive her — i fred. Saa kunde jeg ikke negte
hende —» han taug litt.
«Det er hendes bryst forstaar De. Det har jo
været angrebet i flere aar — og hun har aldrig
villet tåge hensyn. Jeg har — men jeg har aldrig
havt nogen indflydelse over hende — tvertimod.
Jeg ved godt det er forfærdelig at hendes familie
aldrig har faaet vide — det havde været min pligt
at meddele Dem. Hun skulde jo aldrig havt lov
til at raade sig seiv — men jeg har aldrig turdet
vove at gøre hende imod —
Og nu dreier det sig vel høist om nogle
uger —»
Et øieblik stod de to mænd og saa paa hinan*
den. Torkild ønsket han hadde turdet gaa bort
og ta Lihmes haand — men han saa bare ned og
sa utydelig:
«Hun har været aldeles forlatt da — av alle
andre end Dem —»
Lihme saa op — med et underlig ekstatisk
smil :
«Det har jo været en usigelig lykke for mig,
kan De nok forståa — paa et vis. Jeg kunde jo
aldrig haabe, hun skulde blive min paa nogen an*
den maade, vel? Nu synes jeg jo, hun tilhører
mig og ingen, ingen anden —»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
