Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Livet ved de franske skoler. Vagantviserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var løbet fra klosteret, spillede op til samme melodi, ud-
slyngede skarpe satirer og hvasse smædedigte mod gejstlig-
heden og priste naturens skønhed og kærlighedens glæder.
I Frankrig blomstrede samtidig det videnskabelige liv
højt, og der dannede sig verdensberømte skoler, til hvilke
lærelystne og muntre ungersvende strømmede fra hele
Vesterleden. Det blev snart et bevinget ord, at Gud havde
skænket Tyskerne kejserdømmet, Italienerne pavedømmet
og Franskmændene studiet (o: lærdomssædet, universitetet).
Det var disse skoler, der i det næste aarhundrede fik en
fast organisation og blev til Europas første universiteter,
navnlig Paris’ berømte studium, Sorbonnen, saaledes kaldet
efter den lærde kanoniker Robert Sorbon, der 1257 stiftede
et kollegium til bolig og undervisningsanstalt for theologi-
ske studerende. Men i største delen af det 12. aarh. her-
skede endnu den fuldstændigste frihed paa alle omraader;
berømte lærere, der uden at være munke raadede over
hele tidens videnskabelige dannelse, nedsatte sig snart i den
ene, snart i den anden by, og deres ry trak ungdommen
derhen. Det hele havde en næsten ganske privat karakter;
man kunde f. ex. i Paris egentlig slet ikke tale om én, men
om mange forskellige skoler. Hele nutidens indviklede un-
dervisningsapparat var ukendt; et højst tarveligt lejet lokale
med et ophøjet sæde for læreren og halm paa gulvet for
de studerende var nok; eleverne sad i bogstavelig forstand
„ved deres lærers fødder" og lyttede til hans visdomsord.
Naturligvis maatte de selv lønne ham, og ansete ungdoms-
lærere tjente godt.
Ét navn straalede over alle navne paa Frankrigs og hele
Europas videnskabelige himmel, og det var Peter Abai-
lard (f. 1079, d. 1142). Han var lige stor som skolastisk
filosof og genial theolog, og hans ævne til at begejstre ung-
dommen synes at have været grænseløs. Abailards egen
selvbiografi viser os, hvor overordentlig frie for alle regler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
