Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Livet ved de franske skoler. Vagantviserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J
blomstrende ungdom til det glædeløse og mørke klosterliv,
skønt det saa meget som muligt stred mod hendes natur.
De breve, hun senere som abbedisse skrev til sin ungdoms
elskede, hører til de vidunderligste minder fra middelalde-
ren og vidner om en sjælden begavet og i sin hengivenhed
altopofrende kvinde; selv nu efter saa mange aarhundreders
forløb vækker de den dybeste medfølelse.
Foruden Paris, hvis skoler stedse steg i verdensry, var
Orleans et berømt lærdomssæde, hvor især de klassiske
studier blomstrede; men mange andre af Frankrigs stæder
havde navnkundige skoler. I Italien studeredes navnlig Ro-
merretten i Bologna, medens Salerno vandt berømmelse
over hele Vesterleden ved sin lægeskole. Medens eleverne,
selv de ældre, ved kloster- og domskolerne (o: de ved
stiftskirkerne oprettede skoler, hvor vordende domherrer
og præster uddannedes) hidtil var blevet holdte overordent-
lig strængt, nød studenterne (skolarerne) ved de nye fran-
ske skoler den mest ubundne frihed. Deres lærdomstrang
var stor, de studerede væsentlig af lyst, mindre for at bane
sig vej til en stilling, og de omfattede fremragende lærere
med varm hengivenhed. Selv modne mænd skyede ikke
bekostning og møje for at vinde visdommens perler i Fran-
kerland, videnskabens moder; mange har sikkert begivet
sig derhen med lignende følelser, som en schwabisk lærer,
rimeligvis leder af en domskole, giver saa smukt et udtryk
i et digt, der er oversat nedenfor (s. 213 f.). Men ved siden
af lærdomstrangen gjorde ungdommens higen efter lyst og
glæde sig gældende, og den har sat sine frugter i en frisk
og herlig poesi paa det latinske sprog, der nu i alminde-
lighed gaar under navnet „Vagantviserneu. Vi skal senere
betragte baade dette navn og digtningens karakter nærmere.
Det er overmodige drikkeviser, men især glade og kække
eller vemodige og higende foraars- og elskovssange, der
udgør dens mest ejendommelige indhold. Allerede i Cam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
