Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Livet ved de franske skoler. Vagantviserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forfattere i Orleans, retsvidenskaben i Bologna, medicinen
i Salerno og den sorte kunst i Toledo; men intetsteds sø-
ger de gode sæder, thi ikke blot spørger de mindst efter
dem, men snarere slet ikke. Efter videnskaberne tragter de
overalt, men intetsteds efter et Gud velbehageligt liv.“ Den
asketisk strænge Hugo af St. Viktor (sidste halvdel af det
12. aarh.) er ikke mindre forarget: „Man maa fornemmelig
dadle de studerende, fordi de er saa umaadeholdne og pra-
lende; men de roser sig mindre af de kundskaber, de har
erhvervet, end de penge, de har ødslet bort. Dog vil de
maaske i dette stykke kun hamle op med deres lærere, og
hvad jeg skal sige med anstand om disse, véd jeg sandelig
ikke“87). Direkte sigtes der til studenterdigtningen i nogle
ringeagtende ord af en ubekendt gejstlig, der harmes over
de ufornuftige og letsindige ynglinge, der „løber efter glæ-
despigerne og ved deres blødagtige og liderlige vers søger
at ægge og forføre alle dem til lyst, der vil høre paa dem.
De tror at vinde stor ære derved, medens man kun kan
le dem ud“38).
Det har vel i den første tid mest været unge velstillede
mænd, der drog til Frankrigs skoler. Ogsaa Abailards om-
tale af de studerende, der opsøgte ham i hans skovskjul,
tyder paa, at de i reglen var ganske godt vante; han un-
drer sig netop over, at de formaar at lade alle kulturlivets
behageligheder fare for at følge ham ud i skovødet39). Ef-
terhaanden antager det uregelbundne studenterliv fastere
former. I den engelske munk Nigellus’ morsomme satire
„Narrespejlet" (speculum stultorum) fra slutningen af det
12. aarh. hører vi, at Englænderne i Paris allerede har
sluttet sig sammen til en „nation". Æslet Burnellus, der er
løbet bort fra sin herre, begiver sig til Paris for at studere.
Han overvejer først, hvilken skole han skal slutte sig til,
og bestemmer sig snart for Englænderne, fordi de har fine
sæder, taler smukt og er skønne af ydre; de har en ypper-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
