Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vaganterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
il
gi! 4 ;
i l
i
| S
* i H
t !
i ‘i
i H
!’;’l!f
i:
’!
i i;
i. ■
< •
;
i’i
Ii M
iiii’i
i ti i:
!s’ 3"
i..
i - H 1 ’
l
’ ’S;!
!
.
i’!
’I Ii:
>! ? ;ij
sf
i.’
l
l
l
..-y
■i-
If
f ’ i i
•V
-M
VAGANTVISERNE
verne) ; nu m33tte de for 3t blive forst^sede t3le folkets
sprog og blsndede i det højeste lstinske ord i deres viser
for at imponere. Et saadant digt fra den første halvdel af
det 14. aarh., forfattet af en vis Johan fra Nurnberg, giver
en god skildring af disse pjaltede og forhutlede, sultende
og frysende, men i al deres elendighed endnu vittige og
selvironiske staklers liv. Hos gejstligheden har de intet
længere at vente; præstens tjenestepige viser dem bort fra
døren, saa at de maa gaa til landsbyen og lære bønder-
pigerne tryllemidler for en ringe løn og synge for dørene
for at faa et natteleje88). Allerede i Carmina Burana (s. 35)
forekommer trylleformularer, der tyder paa, at allerede de
ægte gamle vaganter stundom fuskede i den sorte kunst;
senere bliver den de omstrejfende skolarers væsentligste
indtægtskilde, og poesien forsvinder helt. Endnu i huma-
nisten Heinrich Bebels digt „Venus’ triumf" fra begyndelsen
af det 16. aarh. optræder omvandrende skolarer (scholastici
vagantes), pjaltede og hjemløse fyre, der frister livet ved at
narre de troskyldige bønder89).
Selv til saa fjærne lande som Schlesien, Bohmen og
Polen naaede dette de senere tiders udartede vagantliv.
Herom vidner bl. a. en sang (maaske fra det 14. aarh.) med
en elegant strofeform, men en skrækkelig betoning af de
latinske ord, i hvilken omstrejfende polske eller bohmiske
skolarer betegner sig som „spillemænd"90), der er løbne
hjemmefra til Tyskland for at blive rige i det fremmede
land, hvilket dog sjælden lykkes. De drager syngende og
tiggende fra sted til sted og er saare lystne efter brænde-
vin, for hvis skyld de sælger baade strømper og sko og
tømmer pungen til den sidste skilling. De kommer ofte i
slagsmaal og kæmper med drabeligt mod, selv om de løber
deres vej; naar de har deres knive i hænderne, er de ikke
bange for alle mulige djævle. Deres kvindfolk er snavsede
og fulde af utøj og tilmed allemandstøse; de giver dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
