Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De klassiske studiers forfald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(sml. 2. Corinth. 3,«: „thi bogstaven ihjelslaar, men aanden
levendegør’1
). Disse charlataner kan godt snakke en hel
dag i træk uden at sige noget af virkeligt værd; deres ufor-
skammethed og frække mund er det umuligt at stoppe;
„thi jo mere man rører ved uhumskheder, des mere stin-
ker de." Og dog er de til nogen nytte; thi de afgiver et
bedre stof til latter end mangen gøgler. De giver sig med
forbløffende selvtillid i lag med de vanskeligste, ja uløselige
problemer, som de største aander har maattet lade ligge,
og kan man ikke give dem svar — fordi der ingen er,
som kan klare alt, hvad uvidende mennesker spørger om
(sml.: „Én nar kan spørge om mere, end ti vise kan svare
paa"), fordrejer de ansigtet, slaar ud med armene og ska-
ber sig værre end nogen gøgler og spillemand.
Abailard havde forsøgt ved dialektikens magt og logikens
skarpsindighed at trænge til bunds i de dybeste religiøse
spørgsmaal. Men den hellige Bernhard og hans munke slog
denne farlige fjende ned, der, som de meget godt saa,
kunde naa til resultater, han ikke engang selv havde be-
regnet. Saa maatte skolastiken finde sig i at tage en tjener-
indes skikkelse paa hos videnskabernes dronning, theolo-
gien, medens dens disputereøvelser hurtigt udartede til
golde og ufrugtbare ordturneringer mellem studenterne.
Ofte kommer man ved at læse Johannes af S.’s ypperlige
skildring til at mindes den udødelige figur, vor egen gode
gamle Holberg har tegnet i Erasmus Montanus. Man sam-
menligne f. ex. scenen mellem Montanus og løjtenanten (5.
akt 2), hvor denne fortæller, at han ved universitetet mest
læste latinske autores og studerede naturens ret og mo-
ralske sager. Ligesom det 12. aarhundredes disputerelystne
skolarer erklærer Montanus imidlertid alt dette for lapperi;
den, der ikke har disputeret, har ikke studeret: „En, der
er vel dreven i Logica og Metaphysica, kan rede sig ud fra
Alting, disputere om alle Materier, omendskjøndt han er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
