Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Den satiriske digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 li
IH
M
•
-
i
r
;
; i
■: !
►
i’’■
m
v
:ii
n’jli:
f!
f, ;
■
a,;
l
i
f
M
l -CLf
: ilr i i .
’ . i o i , "
; i’f ir .
i ::sii ■;:!
i » I tC h ll- .
! i>MXi
; S ’"!a
1Æ
r.;!!!:’
* .:
’h
-i f i !‘i
t *
f M
’ :
•
å
•
iil
^!i
i •■
il!
fifi
SiiljH
!:i ’’ "
!’■
i !
I • I
i’ ’l
N
*
)
Det er et ganske flot digt, hvis enkelte vers med epigram-
matisk skarphed klart og hvast fremhæver en af de mange
ulykker, de usalige penge volder i denne syndefulde ver-
den. Hvor yndet dette digt har været, viser de talrige va-
rianter111).
Som vi saa af Valther af Lille’s digte, var det ikke blot
pavehoffet, der udæskede satirens svøbe; ogsaa hele den
øvrige gejstlighed frembød saarbare punkter nok, der hel-
ler ikke blev oversete. Jammer og klage over præsternes
fordærvelse var for resten ikke noget nyt; forskellen mel-
lem de strænge ideelle krav og den syndige verdens fri-
stelser var for stor til, at ikke mange maatte blive vejede
og fundne for lette af de ubønhørlige ivrere. Saaledes kla-
ger allerede i det 11. aarh. en from munk i et vemodigt,
skønt og naivt følelsesfuldt digt112) over verdens tiltagende-
fordærvelse, der viser sig i unaturlige laster (sodomi), vold
og undertrykkelse fra de stores side, medens gejstligheden
helt forsømmer sit ophøjede og hellige kald. Biskoppens
haand er altid aaben for gaver; hvis nogen fylder den med
guld, da er han en retfærdig mand og kendes fri, hvis en
klage rammer ham. Kirkens styrere fører deres hjorde
gennem tjørnekrat og lader sig med lyst fede af deres
fedme; men gaar der brud paa noget, læger de det ikke,
og de ringeagter det magre faar. De ifører sig herlige klæ-
der og sætter nødig deres fødder paa den vaade jord; de
krøller deres lokker med brændejern og salver deres ho-
ved; hovmodige troner de paa deres høje sæder og ønsker
at kaldes „fædre“, men de undlader ganske at vogte deres
hjord mod denne verdens graadige ulve, der uhindrede
plager og piner de smaa og svage. De vrager kaal og lig-
nende tarvelig føde, men fraadser i fede og lækre retter1
1
3
);
krydrede vine funkler i deres bægere, thi bugen, som er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Mar 1 22:23:57 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/vagant/0092.html
