Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den satiriske digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
u
DEN SATIRISKE DIGTNING
Cluny, gjorde gejstlighedens cølibat til lov (1074). Naturlig-
vis mødte dette unaturlige og grusomme bud en sejg og
forbitret modstand; men det gennemførtes dog efterhaan-
den officielt i de fleste lande, vel at mærke kun officielt.
Præsterne maatte vel sende deres hustruer bort; men de
holdt sig skadesløse ved at leve ægteskabeligt med deres
helst unge husholdersker eller kokkepiger, og dette samliv
(konkubinat) var i reglen en offentlig hemmelighed, som
kun de fromme ivrere tog synderligt anstød af. Befolknin-
gen skal oprindelig have været enig med paven i at kræve
en højere og renere dyd af præsterne; men den opdagede
snart, at denne dyd var en højst skrøbelig vare, og at de
Guds mænds indflydelse paa kvinderne gennem skriftemaal
og sjælesorg var stærk nok til at drage ubehagelige kon-
sekvenser efter sig for lægfolks ægteskabelige tryghed, især
da kirkens mænd jo ofte var ganske vel aflagte og ogsaa
ved verdslige goder kunde øve en dragende virkning paa
adskillige svage kvindesind. Vi hører derfor, at bønderne
ofte ligefrem tvang præsterne til at have konkubiner, idet
de ræsonnerede: „Afholdende vil præsten ikke kunne være;
det er derfor bedre, at han har en kvinde for sig selv, end
at han indlader sig med alle andres kvinder" (fra Elsass c.
1200). Men kønsmoralisterne, der lige saa’lidt dengang som
nu var tilgængelige for sund menneskeforstand, gav sig
ikke; en præst skulde være kysk som en kastrat. For dem
var det selvfølgelig ganske ligegyldigt, om han levede i et
ægteskabeligt, om end ikke anerkendt samliv, eller han be-
søgte offentlige glædespiger. Begge dele var i deres øjne
hor og urenhed, og de ræddedes ved tanken om, at han
kunde rejse sig fra en kvindes side for at forvalte de hel-
lige sakramenter. Kort og kraftigt udtales dette i følgende
epigram:
Du, som hos skøger sover, lad høre, hvorledes du vover
Verdens frelser at røre, med hænder, som raged i pløre117).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
