Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ridder og kleriker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nigellus skrev i slutningen af det 12. aarh. og havde
forholdene i England for øje; men der er sikkert intet til
hinder for at antage, at sagen har stillet sig paa en lig-
nende maade i Frankrig og Tyskland allerede i vagant-
digtningens blomstringstid i aarhundredets første halvdel.
Det er uden tvivl den slags unge, velstillede og livsglade
klerikere og ingenlunde de fattige og forhutlede farende
skolarer, hvem digte som „Elskovskonciliet“ (oversat s.
215 ff.) og „Phyllis og Flora“ (oversat s. 223 ff.) og vist-
nok adskillige af de egentlige elskovsviser maa tillægges.
Paa Nigellus’ tid var de klassiske studier i tilbagegang, og
studenterlivet stærkt forraaet; højst sandsynligt er det der-
for, at hans unge klerikere har tilbragt deres meste tid i
Paris med spille- og svirelag og givet studierne en god
dag. Anderledes var det sikkert ved aarhundredets begyn-
delse; dengang læstes de gamle romerske digtere ivrigt, og
de fornemme og rige unge klerikere satte deres ære i at
besidde klassisk dannelse og skrive elegante rytmiske vers.
Intet under, at en saadan ung mand, der havde nok af li-
vets goder til at tilfredsstille sin hede ungdomslyst, og som
tillige sad inde med al den litterære viden, som datiden
kunde bibringe en studerende yngling, følte sig stolt af at
tilhøre den rige og mægtige gejstlighed, lægverdenens højt
ophøjede aandelige leder, dannelsens og videnskabens re-
præsentant overfor den uvidende, kun for kamp og krig
levende ridderstand. Kirkens asketiske krav bekymrede
ham ikke; dem kunde man altid tænke paa, naar man blev
gammel og svag (C. B. nr. 102,s siger digteren ligefrem:
„Naar alderdommens triste tid kommer, lad saa den sørge
over, hvad jeg har gjort! Det kan være straffen, der ven-
ter mig“); endnu var man i sin friske blomstrende ung-
dom og vilde smage elskovens sødme og plukke glædens
roser; det skulde gaa mærkeligt til, om døden ikke ventede,
til man blev gammel og havde gjort bod. Ridderstandens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
