- Project Runeberg -  Vagantviserne : Træk af middelalderens studenterliv og digtning /
111

(1913) [MARC] Author: Frederik Moth
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ridder og kleriker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hvis skønhed og elskværdighed digteren har skildret med
forelsket blik, medens han tillige med fint skælmeri morer
sig over deres forgæves forsøg paa at synes dydsirede og
utilnærmelige og den derpaa følgende hidsige ordstrid, i
hvilken de med ægte kvindelig ivrighed tager saare lidet
hensyn til hinandens følelser. „Phyllis og Flora" hører til
vagantdigtningens allerbedste frembringelser og hævder en
smuk plads i den middelalderlige litteratur overhovedet.
Det 12. aarhundredes livslyst, dets elskværdige og barnlige
glæde ved skønne, smagfulde dragter, smukke damer og
smukke heste, foraarsluft, blomster og fuglesang, musik og
dans træder lyslevende frem fra dets letflydende og ele-
gant byggede strofer. Forfatteren anses vist med rette for
at have været fransk153).
Digtet gjorde stor lykke og maa have været meget ud-
bredt. Man kender to gammelfranske digte, der behandler
samme æmne, uden at dog noget af dem kan betragtes som
en oversættelse af det latinske, og begge staar under det
i poetisk værd. Nærmest „Phyllis og Flora" staar det
ufuldstændige digt „Om Hueline og Eglantine«, der maa-
ske kan være en fri bearbejdelse af det latinske digt. Hue-
line priser sin helt, ridderens tapperhed og sejre i turne-
ringerne og nedsætter den kronragede klærk, der ikke duer
til andet end synge i kirkens kor; hans største glæde er
begravelser, der giver ham indtægter i form af sjælemesser
og midler til at tilfredsstille sin kærestes behov. Eglantine
svarer med en drastisk skildring af ridderens usle kaar:
„For slig en elskov I jer priser,
Ved hvilken æren I forliser.
M i n ven er fuld af høviskhed,
Og hver en elskovslov han véd;
Men tiggerfattig eders ven
Med panter gaar til kroen hen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Mar 1 22:23:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagant/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free