Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ridder og kleriker - Digtningens former
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dig i din kedsomhed, saa tror jeg ikke, det er forstandigt,
da den slags ting plejer at fremkalde fristelser og styrke
dem. Jeg lægger derfor de letfærdige sange til side og
sender dig nogle faa, som jeg har forfattet med modnere
indhold, om de muligvis kan fordrive din kedsomhed og
opbygge dig til frelsen"159). Saaledes skammede ogsaa den
store Boccaccio sig som gammel over sin udødelige De-
camerone, ved hvis forfølgelse en stormægtig Yankee-
præsident og vældig jæger for Herren i vore dage har
søgt Herostratisk berømmelse, og saaledes har ogsaa i
senere tider mange anset det fornødent at bede om for-
ladelse for deres ungdoms varmblodige værker; men efter-
tiden læser ungdomsarbejderne og lader de sure og klamme
gammelmandstraktater ligge. Til tider, hvor en asketisk re-
ligion ruger over sindene, træder dette forhold særlig kraf-
tigt frem. Naar man mærker aarenes vægt, bliver man
bange for Djævelen og Helvede160); man bliver from og
gør bod og søger at kaste glemselens slør over det forbi-
gangne, og lader det sig ikke gøre, nedsætter og forkætrer
man sit eget værk.
DIGTNINGENS FORMER.
Middelalderen sondrede mellem „vers" (versus), o: me-
triske digte paa de gamle, fra oldtiden arvede versemaal,
og „rytmer" (modi, moduli, rhythmi) o: rimede vers. De
første overholder reglerne for kvantitet o: stavelsernes
længde og korthed, medens de sidste kun tager hensyn til
ordenes betoning eller akcent. Et lille exempel kan an-
skueliggøre forskellen. Ordet „facies" (ansigt) har saaledes
akcent paa første stavelse, medens kun den sidste er lang;
i et metrisk digt faar det altsaa stavelseværdierne — —.
Middelalderen gjorde derimod i almindelig udtale den ak-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
