Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Klerikernes klassiske dannelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
apokryphe forfattere fra en sen tid: Dietys og Dåres) dog
ogsaa et kortere hexametrisk digt fra oldtiden af en ube-
kendt forfatter, „Den latinske Iliade" eller „Den latinske
Homer", der paa et smukt sprog giver en rigtignok meget
sammentrængt oversigt, der særlig dvæler ved kamp-
scenerne. Det var meget yndet og fik betydning for ridder-
poesien.
En bog, til hvilken der flere steder i vagantlitteraturen
(særlig i „Phyllis og Flora")174) sigtes med en fortrolighed,
der viser, at det var en gammel bekendt for alle, er Mar-
tianus Capella’s værk om „Mercurs bryllup med Philolo-
gien" fra det 5. aarh., der i middelalderen var meget
benyttet som lærebog i de syv frie kunster. Mercur vælger
paa Apollos raad en højlærd jomfru ved navn Philologia
til brud; brylluppet staar i Juppiters himmel, og brudgom-
men medbringer som gave syv unge piger, der repræsen-
terer de syv frie kunster og nu i de følgende bøger hver
udvikler sin videnskab.
En meget udbredt moralsk lærebog, hvortil der en enkelt
gang sigtes i Carm. Bur.175), var „Catos dobbeltvers“ (Di-
sticha Catonis) fra det 4. aarh., der giver en mængde sær-
deles sunde og gode leveregler. Man vidste, at Cato havde
været en meget stræng og moralsk Romer, men havde
ikke saa nøje rede paa, hvilken Cato (den ældre eller
yngre) der mentes, skønt tiden ikke passer paa nogen af
dem. Da den yngre imidlertid kendtes bedst fra Lucanus*
digt, tænkte man i reglen paa ham. I de kække verdslige
digte bliver Cato symbolet paa en strix gammel gnavpotte,
der ser surt til de unges fornøjelser.
Naar vi hertil knytter de almindeligst kendte romerske
prosaforfattere fra litteraturens blomstringstid (navnlig Cicero)
og enkelte andre samt de fra Arabisk foretagne oversæt-
telser af Aristoteles, der begyndte at trænge frem henimod
aar 1200, har vi vel saa nogenlunde faaet en oversigt over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
