Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digternes naturfølelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
flere dage, og medens mændene gik paa jagt, strejfede de
unge piger rundt mellem de grønne træer, plukkede blom-
ster, bandt kranse og samlede lægeurter; naar da mændene
senere vendte tilbage med deres bytte, sluttede dagen med
muntre selskabslege. Ogsaa for skolarer og klerikere blev
stuerne for trange; de maatte ud i mark og skov, ofte
alene for at smægte og sværme og drømme om den el-
skede, ej sjælden i flok og da helst med unge, smukke og
muntre piger i følge. Med jublende fryd lod man blikket
svæve ud over de grønne marker og blomstrende enge;
med friske sanser nød man den sødt berusende foraars-
luft, indaandede den yndige blomsterduft og lyttede til fug-
lenes glade kvidren i træernes kroner. De unge piger pluk-
kede blomster, de muntre skolarer saa til og hjalp vel
ogsaa med; der flettedes mangen en krans under spøg og
latter, og glade foraars- og elskovssange lød, ganske vist
ofte paa et sprog, hvis ord de unge piger næppe forstod,
men hvis henrivende melodier nok alligevel fandt vej til
deres hjærter. Den lille vingede gud var ivrigt paa spil,
og der dreves sikkert megen munter elskovsleg. Blev solen
for hed, søgte man ly under løvrige træer. Mod aftentid
nød man den svale luftning og lyttede til nattergalens me-
lodiske toner.
Saaledes kan man tænke sig baggrunden for mange af
vore sange, især i Carmina Burana, der ubetinget indehol-
der de fineste og skønneste (se navnlig nr. 47, 52, 53; 54
og 55 (oversatte s. 245 og 222 f.), 98, 100 (oversat s. 247),
101, 102, 103 (oversat s. 248 f.), 105, 106 (oversat s. 252),
107, 108, 114, 118 (oversat s. 254 f.)). Naturskildringen
danner, som allerede tidligere omtalt, sangenes indledning;
kun sjælden er hele eller næsten hele digtet optaget deraf,
og endnu sjældnere mangler den ganske. De midler, dig-
terne raader over til at skildre og male, er ikke mange;
en vis ensformighed kan denne stadig gentagne lovprisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
