Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digternes naturfølelse - Elskovslyrikken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa havet, saaledes svajer Venus’ kriger urolig hid og did
mellem haab og frygt"185).
Et nydeligt træk viser ogsaa C. B. nr. 41 (str. 2), hvor
hvidtjørnen med sin straalende blomsterpragt minder om
elskov, thi tornene stikker, medens blomsterne kvæger sjæl
og øje. Naar digterne flere steder taler om oliventræer og
pinier, kunde man tro sig hensat til sydligere egne. Dog har
vi her rimeligvis kun at gøre med laan fra den antike poesi.
Mindre end med foraaret beskæftiger klerikerne sig med
naturens hendøen, naar vinteren nærmer sig. Sker det,
fortsættes der gærne med, at digterens hjærte trods aars-
tidens kulde brænder af elskov (Du Méril, p. 222 og 235
f.; C. B. nr. 42 (oversat s. 236 f.); Mone nr. 21; Arundel-
samlingen nr. 6 og 8). De anvendte træk er ogsaa her faa
og simple: Bladene falder, blomsterne dør, marken er gold
og øde; de muntre fugle, der før sang saa smukt, forjages
af kulden; stormen raser, og mørket ruger. Vinterens triste
uhygge er ganske godt skildret af Marner (C. B. nr. 95), der des-
uden beklager, at al lejlighed til fornøjelig samtale med kvinde-
kønnet nu er borte, og beder foraaret snart vende tilbage.
Middelalderens naturfølelse var ikke videre forskellig fra
oldtidens, der dog i Alexandrinertiden og den romerske
kejsertid begyndte at faa sans for det vide udsyn, den land-
skabelige skønhed. Truvererne og minnesangerne ser paa
naturen næsten ganske paa samme maade som de latinske
elskovsdigtere og kan som de finde ganske henrivende ud-
tryk for vaarens skønhed186). Først i den tidlige renaissance
begynder atter forstaaelsen af den landskabelige skønhed
langsomt at trænge frem.
ELSKOVSLYRIKKEN.
De yndige foraars- og elskovssange er vagantlitteraturens
skønneste blomst og staar vel for den almindelige bevidst-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
