Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oversættelser - Egentlig vagantdigtning - Skriftemaalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17 Til enhver naturens haand gav en særlig gave:
Skal jeg skrive vers, da maa ædel vin jeg have,
Ja den ældste, bedste most, værtens fade rummer;
Herligt flyder talens strøm, naar i glas den skummer.
18 Ganske som den vin, jeg faar, er de vers, jeg skriver;
Ret til ingenting jeg du’r, førend mæt jeg bliver.
Intet vers jeg lave kan, naar jeg ikke drikker;
Men naar jeg har tømt mit glas, ud jeg Naso7) stikker.
19 Ingen stund mig blev til del digtekunstens gave,
Uden jeg forinden fyldt fik til gavns min mave;
Naar i hjærnens høje borg Bacchus magten tager,
Phøbus8) selv med guderøst ind i brystet drager.
/
20 Se! du af min egen mund om min siethed hører,
Den, hvorom dit tjenerskab bitter tale fører.
Men af dem har ingen lyst mod sig selv at klage, .
Skønt man efter verdens tant ser dem ivrigt jage.
21 Her jeg for dit aasyn staar. Mig en gunst du give,
Fromme bisp! Lad Herrens lov mig til baade blive!
Den, der véd af ingen synd, kendt har aldrig anger,
Lad h a m kaste stenen først, skaane ej din sanger!
22 Hvad af slette ting jeg ved om mig selv, jeg mæled;
Ud jeg har den galde spy’t, som jeg længe fjæled.
Daarligt var mit levned før, anden sæd mig huer;
Mennesket det ydre ser, Gud i hjærtet skuer.
23 Varmt jeg elsker dyden nu, ikkun den mig drager;
Med fornyet sjæl og aand lasten jeg forsager.
Nu skal mælk9) saa frisk og ren mig som nyfødt nære;
Aldrig skal mit hjærte mer kar for tomhed være.
Vagantviserne 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
