Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oversættelser - Egentlig vagantdigtning - Archipoeta’s 5. digt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 Mens jeg altsaa hverken stod heller ikke hviled,
Slig en sød og liflig duft mod min næse stiled,
Som af nardens fine blomst aldrig ud blev draget;
Virak, udsøgt balsamsaft strax for den blev vraget.
3 Over himmelranden alt morgenstjærnen glider,
Da med ét i straalevæld rundt til alle sider
Højt mod ætherhavet op guddomsmagt mig hæver;
Naar man løftes op af Gud, blidt og sødt man svæver.
4 Under mine fødder brat denne verden svinder;
I den anden verden snart jeg mig derpaa finder,
Hvor saa underfuldt et lys hersker alle vegne,
At den bedste skildring her ynkeligt maa blegne.
5 Dér er ikke suk og graad, heller ingen klage,
Der hvor hellighedens folk lever alle dage
Frit for farer og for nød, trygt for alle plager;
Fuldendt fred og sjælero evigt her de smager.
6 Dér et herlighedens hus saa jeg, Guds det høje;
Men ham selv, den himlens drot, skued ej mit øje;
Thi saa stærk en guddomsglans fra hans aasyn straaler,
At hans engletjenerskab næppe nok den taaler1).
7 Ej jeg Aristoteles saa, Homer ej heller2);
Men de regler, som om ting og om navne gælder,
Lærte jeg af Augustin, og om art og slægter
Mig den samme store mand ingen kundskab nægter3).
8 Saa for ærkeengelen Michael jeg stedes,
Ham, af hvem de troende ved hans engle ledes.
Han formaner mig, at tro alt jeg skal bevare;
Himlens planer maa jeg ej nogen aabenbare.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
