Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oversættelser - Egentlig vagantdigtning - Archipoeta’s 5. digt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23 Over hans ubillighed folk og klærke klager;
Men hans uretfærdighed i saa mange sager
Skulde, for at tale sandt, ej mig ærgre længe,
Maatte jeg for vinen ej give flere penge.
24 For at hans tyranner9) nu sagen ret kan fatte,
Skrev jeg vers som aldrig før, hvor jeg frem den satte.
Al Apokalypsens10) vé skal den frække ramme,
Genner han fra vinen ej mørket bort det klamme.
25 Herren var imidlertid mig en leder kærlig
Efter salmen n) ; klostrets eng12) blev en græsgang herlig
Vinen flød, men kun for mig, og den prægtigt munded;
Den abbed en hyrde var, og han godt mig unded.
*) Lidt frit. Quod mirantur angeli . . . — 2) Som hedninger kunde de naturlig-
vis ikke komme i himlen. — 8) De tre sidste linier i denne strofe sigter til sam-
tidens filosofiske spekulationer; Nominalisterne hævdede, at begreberne (f. ex.
„hest*) kun var navne, medens Realisterne tillagde dem en virkelig existens. —
4) Der sigtes navnlig til kampene mellem kejseren og de lombardiske stæder. —
5) Kong Vilhelm af Sicilien, Frederik Barbarossas modstander og pave Alexander
IH’s tilhænger. — 6) Den hellige Martin, biskop af Tours i det 4. aarh., en af mid-
delalderens mest populære helgener og største undergørere, om hvem der fortaltes
en uhyre mængde uendeligt dumme og kosteligt naive mirakelhistorier. En af de
første, der kolporterede disse barnagtigheder, var den fine stilist, Martin’s samti-
dige og ven, Sulpicius Severus. Hans „dialoger* og „Martinus’ levned* er en
saare fornøjelig læsning. — 7) Helgenens eje maa være kirkens midler, der efter
digterens mening beklippes ved nogle i det følgende antydede finansoperationer.
— 8) Egentlig pfalzgreven (Palatinus). Der sigtes til pfalzgrev Otto af Wittelsbach.
Han tilligemed ærkebiskop Reinald omtales for øvrigt af historieskriveren Rade-
win med den største beundring som to i enhver henseende udmærkede mænd,
rigets og kejserens fortrinligste støtter. Pfalzgreven har altsaa vakt digterens harme
ved nogle finansielle foretagender, rimi. skattepaalæg, der bl. a. fordyrede vinen.
*) Man kommer nærmest til at tænke paa kroværterne, der solgte den fordyrede
vin. — 10) Johannes’ Aabenbaring. — n ) Davids Psalm. 22,i: „Herren leder mig,
og intet skal jeg savne; han har givet mig plads paa en græsgang.* — 12) Digteren
har altsaa i nogen tid nydt gæstfrihed i et kloster; hertil sigtes der maaske ogsaa i
19. strofe. Sml. ovenfor s. 41 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
