Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oversættelser - Fire middelhøjtyske minnesange - Nîthart von Riuwental (c. 1220): Kransen - Ulrich von Lichtenstein (1198–1255)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saa nydelige roser saås vist aldrig, fast jeg tror,
Roser, som til fulde ej
Sprængte knoppens hinde;
Af dem en krans hun til mit hoved skænked mig.
Den yndige drog sig sit løfte til minde.
ULRICH v o n LICHTENSTEIN
(1198— 1255).
1 Atter med sin vælde vintren kommer,
Som tilforn for vaaren svandt;
Hurtig veg af land den fagre sommer,
Bort dens lyse dage randt.
Dog vi dæmpe vil den bitre klage,
Thi den søde
Sol med roser røde
Bringer snart os Maj igen tilbage.
2 Den, hvis mod af vinterkulden tynges,
Ham vil ofte sorger true;
Ved en kvindes gunst mit mod forynges,
Intet kan mit hjærte kue:
Selv ved vinterslud mit sind
Let sig hæver,
Højt i luften svæver
Over solens lys i himlen ind.
3 Skøn ved al sin godhed er min frue,
Ved sin skønhed er hun god;
Naar jeg hendes klare øjnes lue
Skuer, blomstrer højt mit mod.
Ret som i den skønne Maj
Roser vilde,
Hendes smil det milde
Lyse glæder skænker mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
