Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oversættelser - Fire middelhøjtyske minnesange - Gøtfrit von Nîfen (1235–73) - Herrand von Wildonie (c. 1250)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tanker elskovsrige
Om min fryd at fange;
Skete det, da vandt jeg vist paa jord den største lyst.
Løs mig, røde mund, af sorgers lænke!
Ene Gud formaar slig herlig rødme dig at skænke;
Da han formed dig saa skønt, da svulmed glad hans bryst.
5 Vilde mig den høje
Trøst i længsel sende,
Let jeg savned fuglesang og blomsters rige pragt.
Vilde hun min møje
Om til glæde vende,
Brat var al min kummer død, og jeg i glædens magt.
Hjælp mig, hjælperige elskov blide!
Hvad for hendes skyld jeg led, det lad min elskte lide,
Til hun løser længslens baand, hvori hun mig har lagt.
HERRAND v o n WILDONIE
(c. 1250).
1 Glædes alle, mand og kvinde!
Højt nu stige skal vort mod:
Tunge tanker, bort I svinde,
Siden Maj os skue lod
Blomsters pragt i mark og vang!
I de grønne enge lyder muntre fugles fagre sang.
2 Deres lyst er solens straaler
I den lyse, friske vaar.
Intet sig med rosen maaler,
Som med duggens perler staar,
Intet uden en kvinde skøn,
Der med ægte kvindegodhed lytter til en ydmyg bøn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
