Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIEGFRIED WAGNER
DER VENTES
Hvad Pokker nøler I efter!
Ved I ikke, at Tiden er udløben I
Hr. Hørring kan takke det elskelige Forsyn, der lod ham blive
Departementschef i et Land, hvor Ingen lyser efter Folkets Mening, naar der
skal laves en ny Minister. Ellers vilde han saamænd aldrig være bleven
første Mand i Rigens Raad. Havde Nogen taget ham ved Haand og fremstillet
ham for Landets Øjne, da vilde Folket have strakt Hænderne afværgende frem
imod ham og raabt: Hvad har vi med ham at skaffe? Vi kender ham ikke. Han
er os ligegyldig. Før ham borti Giv os en af de Andre. En af dem, der har givet
vore Tanker Liv, hvis Ord har formet vore Krav og som har talt sig ind i vore
Hjærters Tillid.
Hr. Hørring blev Minister, ligesom en pæn Mand i gamle Dage blev Kancellist.
Men Hr. Hørring burde, før han tog mod Udnævnelsen, have betænkt, at ligesom
det i gamle Dage ansaas for ganske upassende, at Svin kom i Kancelliet, saaledes
anses det nu for ganske usømmeligt, at Kancellister bemænger sig med Politik.
De skal sidde paa Stolen og dreje rundt fra i o til 4 og derpaa gaa hjem og spise
deres Kones Middagsmad. Bryder Kancellisten ud af denne Ramme, bliver han til
Latter for Nogle, til Skade for Alle.
Til Latter er Hr. Hørring og hans Ministerium bleven for dem, der har Raad
eller Gemyt til at le, selv om Landets offenlige Sager vanrøgtes, naar det bare
gaar for sig paa en pudsig Maade. Og der er meget latterværdigt over de Mænds
Gebærder, der for Tiden regerer Danmark. Selve den Kendsgerning, at et Land
med en fri Konstitution bestyres af syv Ministre, som næppe har andet at støtte
sig til end deres egne ranke Rygge, er for den, hvis Øje er opladt til at se, en
Modsætning af en i sørgelige Tider trøstelig Komik. Og er det ikke grinagtigt,
naar Hr. Hørring den ene Dag siger uforsvarligt, mens han den næste sluger den
uforsvarlige Klump og vrider Ansigt derved, men gør det for at blive ved Embedet.
Hellere revne end levne. Og er det til at staa for, naar man ser Hr. Bardenfleth
med god og rundelig Vennehaand bortskænke en Telefon-Koncession paa den
Betingelse, at han faar Lov at fastsætte Minimumsgrænsen for den Takst,
Koncessionshaverne byder deres Abonnenter. Dette Minimums-Paafund er virkelig blevet til i
et gudbenaadet Øjeblik. Eller at se den gamle Ravn sidde paa to Stole og vifte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
