Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
DER VENTES
det bedste Arbejde, der gøres i vort Land nu om Stunder. Vi repræsenterer selve
den Stræben, der gør Nationen til det, den er. Og I, der nu sidder til Højbords
— I burde blues og gaa Eders Vej 1 Thi I sidder paa Pladser, som I ingen Ret
har til!
Dog, saadan Tale lyder ikke. Der hviler en Forbandelse over de stærke Ord,
saa ingen Mand tør tage dem i sin Mund. Og forøvrigt skal det indrømmes, at
der heller næppe i Længden kan leves paa en ærlig Harme mod det nuværende
Ministerium. Det hele er for sindssvagt. Man føler mest Lyst til bare at ryste paa
Hovedet og haabe stille paa, at Enden er nær.
Men vi er saa langt fra færdige med Besindigheden endnu, at endog den største
Fare er tilbage, den nemlig, at Vælgerne skal vokse fast i den Tro, at de Reformer,
hvorom der for Tiden rives og slides paa den danske Rigsdag, er Reformer rigtigt
efter Venstres Hjærte. Faren er nærliggende. Der strides man nu om en saakaldt
Skolelov, og Striden tilspidses paa Spørgsmaalet om Kaldelsesretten. Venstre
hævder Kaldelsesretten for Kommunerne, Landstinget sætter sig bråt imod, og
Minister Sthyr ved som sædvanlig ikke, hvilket Ben han skal staa paa. Aarene gaar og
Striden staar standende, thi Landstinget holder Nakken stram. Omsider giver det
sig imidlertid i de haarde Halse, Hartkornsridderne og Bureaukraterne i det høje
Overhus knækker sammen i Knæene. Alt da taler Venstres Blade om
Venstre-Reformpartiets Sejr, og faar vi Skoleloven, vil Sejrsjublen lyde højt om Lande, og de
mest besindige Venstremænd vil være de allergladeste. For det var Besindigheden
der vandt. Men hvor mange bliver da de, som, naar Jublen ikke længere lyder dem
i Ørene, sætter sig stille hen og kommer til den beske Erkendelse, at Sejren, vi
vandt, bestod deri, at Kaldelsesmaaden blev, som den var, og at vi fik en
Skolelov, hvis Navn er et Bedrag, fordi der intet staar i den om det, der er Skolens
Opgave. Ja og saa, at vi hjalp Hr. Sthyr til at fuldføre det, han kalder sin Mission.
Derfor er det velgørende, at En og Anden begynder at blive ubesindig som den
tidligere Folketingsmand Provst Af. Nielsen i Vemmelev, der i Sorø Amtstidende har
skrevet en Artikel, hvori han om den forelagte Skolelov bruger saa rene Ord som
Parodi og Vanskabning. Den Slags træffende Udtryk virker saa rart afkølende og
bidrager utvivlsomt til at klare Begreberne hos de Vælgere, der skal til at raabe
* Hurra for Venstresejren, naar Vanskabningen træder ud i Livet med den gamle
Kaldelsesmaade i Puklen.
Retsindige Mænd af Venstre - Reformpartiet er vistnok ikke langt fra Provst
Nielsens Opfattelse af Skolelovens Værdi. I hvert Fald er det ikke gaaet dem af
Glemme, at den saavel som de andre opnaaelige Lovforslag selvfølgelig kun er
Kompromis’er, der kan tages i Mangel af bedre, men som forøvrigt aldeles ikke
viser Højden eller Drøjden af Venstres Krav. Men denne Sandhed skulde de
Retsindige lade lyse for Folket, ikke mindst af Hensyn til det store Befolkningslag,
der endnu er i sin første Vækkelse, men fra hvilket der allerede lyder spredte Krav
om økonomisk Frigørelse og fuld borgerlig Myndighed. Der tænkes selvfølgelig
her paa Husmændene og Landarbejderne. Skal Venstre komme disse Krav imøde,
kan det hænde, det bliver nødvendigt at opgive noget af Besindigheden. Partiet maa
i hvert Fald et godt Stykke længere ud efter en demokratisk Linje, før dets Vilje
og Landarbejdernes Ønsker mødes i en fælles og frugtbar Enhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
