Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VALDM. NilllXDAM
OM LIVSANSKUELSE
Jeg maa tale, at jeg kan faa Aande;
jeg maa oplade mine Lxbcr og svare.
I Jobs Bog, 32, 20.
"T"isdommen hører ikke længere Oldingene til; de Store er ikke altid vise;
\ / de Gamle forstaa ikke altid Retten, siger den unge Mand i Jobs Bog, og
▼ saa kaster han med en energisk Haandbevægelse sine unge Ord midt ind i
de Gamles Taler til den syge og fortvivlede Job. Og Job hører paa ham med
Opmærksomhed. Dette er han ikke vant til. Han kender Menneskenes Tale, og han
er bleven træt af den; alle disse kunstfærdige Udtryk, alle disse intelligente
Vendinger, alle disse runde og fede Ord, der er gaaet fra Mund til Mund og som
Rullesten rullet glatte i de mange Munde, hele denne virtuosmæssige Ordkunst, der
ikke længere er nogens Ejendom, fordi alle er fælles om den. Menneskenes Tale
er som en stillestaaende Dam, hvor gamle døde Tanker bobler op og brister paa
Overfladen. Men denne unge Mand taler ungt og varmt om Livet. Han taler om
det, som den der staar midt i det. Der er Vækst i hans Udvikling. Der er Liv i
ham. Han er ikke tørret ind og skrumpet sammen, han har ikke sat sig til Rette
paa de gamle Tankers Højsæde, der er som en Trone af døde Mænds Ben, ikke
viklet sig ind i de gamle Dogmer, der er gule af Ælde, som de Svøb der er snæret
om de ægyptiske Mumier, ikke dækket sig til med de prunkende Kunstord, der
som et Staalpanser skjuler det levende Legeme, der er som Skallen om en Østers.
Denne unge Mand, Elihu, taler, saa Job bliver opmærksom. Han taler ikke som
de andre. Men som den, der har renset sin Sjæl for Slægtens Tradition, som man
rydder et Pulterkammer for gammelt Skrammel, som den, der har forladt
Menneskenes Samfund og lagt de store Skove mellem sig og Civilisationen, ja som den,
der er gaaet ud til det evige Hav og derude, hvor Skyerne kommer tæt og tungt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
