Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. r JACOBSEN, 4 AAU OL,
FORÆLDRE OG SØSKENDE
over for hans Hjem, og i stille Inderlighed yde ham den Tak, man havde skyldt
ham saa længe. Ikke Tak for en Bog eller to, som havde grebet os og var bleven
os kær fremfor andre. Meget mere end det! For denne Digter var det, som en
Gang, da vi var helt unge, havde faaet os til at slaa vore Øjne undrende op for
den sære Ting, som er Livet; det var ham, der havde vist os Vej til vore egne
skælvende Sjæle. Derfor var Jorden, vi betraadte, hellig. Og i vore Hjærter var
der Andagt . . .
Og senere, da vi sad til Bords nede i Spisesalen, ene to, da var den samme
fine Stemning over os, og Ordene kom lavmælte og faa i Følge, og tilsidst tog
vi vore Glas og hævede dem, tavst og
højtidsfuldt, og drak ærbødigt som af en indviet Kalk.
Eller siden efter, da vi
var en Tur gennem
Byen og kom forbi
Digterens Hjem og hen
langs den
Kirkegaards-mur, bag hvilken han
ligger — der var en dyb
og ydmyg Stilhed i os,
som var vi dragne
langvejs fra og gik vort Livs
første Pilgrimsgang. Og
endelig, da vi naaede
hjem og fra Vinduet saa’
J. f. JACOBSON I 20-AARS ALDEREN
J. V. JACOBSEN, EFTER IH TF.CNING
S
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
