Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
DEN LÆRDE SKOLES REFORM 146
Nogle, som ikke har Evner og Lyst til en grundigere Undervisning, eller hvis
Forældre af den ene eller anden Grund vil have dem tidligst muligt ud af Skolen,
gaar over i Efterskolen, som svarer til vor nuværende Folkeskoles to øverste
Klasser, men som rigtignok er i høj Grad ændret og forbedret. Andre derimod gaar,
hvis de er jævnt flinke, over i Fortsættelsesskolen, og hvis de er særlig dygtige til
Studenter skolen.
Fortsættelsesskolen svarer til vor nuværende Preliminær-Eksamen-Skole og
skulde give en bedre og i Form og Indhold ganske anderledes Dannelse. Naar
jeg har sat Afgangsalderen til det 15de Aar, kan jeg ikke give gode Grunde
herfor; det er en Eftergivenhed overfor et fra mange Sider rejst Krav om i denne
Alder at faa fat i den Ungdom, som skal anvendes i Livets Praksis. Men hvis man
vilde indvende, at man jo lige saa godt kunde tage sine unge Mennesker fra
Efterskolen, som de forlader i deres 14de Aar, vil jeg dog bede bemærket, at
Fort-sættelsesskolens Elever ved en Sigtning ere udgaaede af den fælles Grundskole,
hvorfor dens Elever i Arbejdsevne og Modtagelighed overgaar det almindelige
Gennemsnit. De vil derfor ogsaa i tre Aar kunne erhverve sig meget mere
Dygtighed end Efterskolens Elever formaar i to.
Studenterskolen er den omdøbte Latinskole. Og den skal have de flinkeste og
flittigste Elever fra Grundskolen. Men da det er en Kendsgærning, at nogle Børn
ere langsommere i Udviklingen end andre, hvorfor de førstien »modnere« Alder
viser deres Dygtighed, maa ogsaa flinke Elever fra Fortsættelsesskolen kunne
komme ind i Studenterskolen, ligesom i det hele taget Skolen maa være saadan
ordnet, at de ivrige, lærelystne og lærenemme bestandig maa kunne staa paa
senere, hvis de fortryder, at de tidligere er sprungne af, eller synes, at de
uretfærdig er blevet skubbet til Side.
Fra Studenterskolen kan Studenten straks gaa ud i det praktiske Liv og vil i
mange Virksomheder have højlig Gavn af sin Dannelse, eller han kan gaa til
Universitetet eller andre højere Skoler, som yderligere uddanner ham, før han vender
sig til Livets Praksis eller maaske helt gaar op i videnskabelig Forsken, eller han
kan endelig søge til Universitetets Højskole, hvis Opgave er saa særegen, at den
nærmere maa omtales, selv om det kun bliver i høj Grad skitseret.
Vort Universitet har nu for Tiden tre noget forskelligartede Opgaver: at
uddanne egenlige Videnskabsmænd, Forskere, at uddanne Embedsmænd og at bibringe
alle sine Elever en almindelig, højere Dannelse. Om de to førstnævnte Opgaver
skal jeg ikke udtale mig nærmere; men den sidste er det, jeg for en Del
ønsker henlagt til et særligt Fakultet. Det kan nemlig ikke nægtes, at den
»almindelige« Dannelse bliver noget ensidig hos den videnskabelige Forsker og ogsaa,’ om
end i mindre Grad, hos den der forbereder sig til praktisk Virksomhed som Læge,
Lærer eller Jurist. Men da der nu er en Del unge Mennesker, som paa Grund af
deres Forældres Penge eller andre gunstige Omstændigheder ikke rigtig synes om
at arbejde alvorlig for at forberede sig til en Livsstilling, vilde det være meget
heldigt, om Universitetet havde en særlig, forstandig Undervisning for dem. Vi er
nemlig daarlig tjent med, at disse overflødige bliver saa lidt kultiverede og kun
interesserer sig for Cycler, Heste eller Kvindfolk. Tvertimod; lad dem faa en god,
lødig Kultur, de vil da blive Brændpunkter for et højere Aandsliv i deres Kredse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
