- Project Runeberg -  Vagten : Tidsskrift for Litteratur, Kunst, Videnskab, Politik /
155

(1900) [MARC] With: Ludvig. Mylius Erichsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FINTER OG

mange Taler, ja det forekom ham, at han
endog strængere end Gutten fremhævede
Betydningen af en kristelig Understrøm ved
disse Møder. Men omsider snoede der sig
ind i Olsens Hjærnevindinger en
Forstaaelse, der gav ham Resignation: Han hed
jo ikke Tranäs og talte norsk og bar
Silkeopslag og Armbaand. Han var en
fladmun-det Sjællænder, der hed Olsen og gik i en
fedtet Trøje.

De, der jublede til Hr. Tranås i
Koncert-palæet, var Teselskabernes Damer og
Herrer og Olsen. Højesteretsadvokat
Nellemann bevarede Anstanden, mens en ældre
Herre som Johannes Hage skød op i
store Følelser. Naar Folk sagde Gutten
imod, saa’ Hage saa bister ud, som da han
skulde til at slaas med Lars Dinesen, men
naar Gutten selv talte, strittede Godsejerens

*



PARADER 155

graa Haar i Vejret af Begejstring, som da
han frivillig drog til Grækenland for at
erfare, hvorledes der saa’ ud efter
Krigen.

Hvad sa’ da Gutten? Ja, hvad sa’ Carl
Marx i Arenatheatret: Jeg er norsk, jeg!
Og naar jeg har sagt det, har jeg sagt nok!
Skal jeg løfte Dansken op og nordlyse ham,
Klud som han er!

Noksagt, Hr. Tranäs talte udfra en
overmodig Uvidenhed om alle politiske og
aandelige Rørelser i dansk Arbejder-,
Bonde-og Studenterungdom.

Men skal vi derpaa ikke være enige om
at overlade Gutten med samt hans
Ungdom, hans Silkeopslag og hans Armbaand
til Johannes Hage og Pastor Krag og alle
de Tevandsmamelukker, der har forelsket
sig i hans kristelige Lapseri.

— GULMANN

Han er døbt Gulmann (uden
Tankestreg) og er fra Lolland og er en pæn
Mand. I sin Ungdom gik han med Lommerne
fulde af smaa Billetter, hvorpaa der stod
noget meget uartigt. Men det er længe siden.

Senere kom han i Tjeneste hos en
gammel Etatsraad, der har mange Maskiner og
laver meget Papir og anvender det, han
ikke kan faa afsat andetsteds, til at låve
Aviser af. Her slog — Gulmann fra
Lolland igennem ved Referater fra Cyklebanen
i Bernstorfsgade og ved en Række
opsigtsvækkende Føljetoner, som han selv kaldte
Forhold og Mennesker, medens andre
yndede at kalde dem Forhold og Dyr.

Men en Dag blev der en Redaktørplads
ledig ved et andet Blad i Staden. —
Gulmann indlagde paany en af sine smaa
Billetter og fik Plads ved Trinitatis Kirke, hvor
der alt laa flere Lig.

Her er — Gulmann slaaet ind paa
adskillige ny Baner. En Gang foretog han
saaledes en Rejse til Paris som
Korrespondent til sit Blad. Men da han nu med
Undtagelse af lidt Tysk ikke forstaar andre
Sprog end de, der tales paa Lolland samt
ved Trinitatis og omliggende Gader, skabte
han en ny Type paa den internationale

S

Stor-Reporter: Manden med Tolken. —
Gulmann lejede et Bybud fra Elsass, til
hvem han ved Hjælp af en særlig
konstrueret Sikkerhedskæde hæftede sig saa fast, at
de ikke kunde komme fra hinanden i
Trængslen. Bybudet og — Gulmann vakte stor
Opsigt paa Boulevarderne og blev
forøvrigt, da de opfattedes som et Symbol paa
en fransk-dansk Alliance, af Paul Derouléde
indbudte til en Souper i Patriotligaen.

Vittig har—Gulmann nu altid været. Det
er derfor ikke underligt, at hans Sarkasmer
over Dagens Nyt vækker Jubel i Byen, især
siden han klæder dem i dobbelt skudt Korpus
og sætter — Gulmann nedenunder. Denne
Tankestreg foran Gulmann har glædet
mange Mennesker, og — Gulmann maa
endelig passe paa altid at faa den med —
saa faar det gaa med det øvrige, som det
kan. Havde han udeladt Stregen den sjette
Marts vilde der nemlig i Vort Land have
staaet følgende:

»Nu mangler der blot lidt Talent
Gulmann.«

Det vilde imidlertid have været ikke en
Sarkasme men en sørgelig Sandhed af den
Art, man aldrig siger om sig selv. Især
naar man kan slippe derfor med en
Tankestreg. — Gulmann.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:47:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagten/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free