Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LWOW
hvis Text man havde ladet oversætte og som nu hørtes for første Gang. Den blev
sunget af ét Mandskor og smukt udført. Strax efter den faldt Koret saa ind med
Nationalsangen, Ujejski’s Z dymem pozar&w, som man unægteligt forstod og kunde
bedre, og som alle hørte staaende. Jeg har undertiden i Tivoli havt Anledning
til at ærgre mig over, hvor skrækkeligt Z dymem pozaröw tog sig ud, naar den
uden en Gnist af Anelse om Sangens Aand, afliredes af Lumbyes Orkester i
Koncertsalen. Jeg skylder Sandheden den Tilstaaelse, at Gades Sang, skønt uendelig
meget bedre udført, ikke behagede de polske Tilhørere synderligt. Den var efter
deres Smag lidt slæbende og monoton.
Det var en smuk Solskinsdag da en Gudstjeneste i Domkirken indledede den
egenlige Sobieskifest. Kirken var stuvende fuld og hele Szlachtaen (Aristokratiet
og hvad der i andre Lande er højere Borgerstand) havde indfundet sig i de gamle
Nationaldragter, som udenfor russisk Polen bæres ved enhver højtidelig Lejlighed.
Guvernøren var som Regeringens Repræsentant den eneste, der bar vore Dages
Kostyme. Den Smule Maskerade, som er deri, passer godt for Polakkernes
Kjærlighed til Fortiden og til hvad der tager sig ud. Og det var overraskende som de
overdaadige gamle Dragter med Baretten og dens Agraf klædte de mange
regelmæssigt smukke og energiske Mandsskikkelser, der har bevaret det nedarvede
Præg.
En Jesuiterpræst holdt den historisk-patriotiske Tale for Sobieski’s Minde. Saa
gik man i Procession fra Kirken til Pladsen, hvor Statuen ventede i sit Hylster.
Det var et dejligt Solskin. Den umaadelige Plads var sort af Mennesker; alle
Balkoner og alle Vinduer besatte. Med stor og sikker Veltalenhed fremhævede her
Malachowski Betydningen af, at Galiciens Hovedstad her havde rejst det gamle
Polens folkekjæreste Konge et Mindesmærke paa fri polsk Grund.
V
Ved Formiddagsfesten paa Raadhuset var der Sexa; kun en Snes særligt
Indbudne sad tilbords. Der havde jeg den pudsige Ære at spise sammen med ikke
mindre end tre katholske Erkebiskopper. Saa mange skal der udenfor Rom ikke
findes i nogen anden By end Lwöw. Det var uden Tvivl meget hellige Mænd,
men i saa Fald skuffede deres Ydre, og — som de spiste! Eventyrligt. Man skulde
tro, de hver for sig havde fastet en Uge forud.
De Gejstlige, jeg ellers traf paa, havde en ganske anden Finhed i Væsen. Den
Jesuiterpræst, der havde talt i Kirken, søgte mig op ved Borgmesterens Modtagelse
om Aftenen og trykkede min Haand til Tak for hvad jeg i min Bog om Polen
havde sagt imod de vulgære Fordomme imod Jesuiterne, for hvem jeg altid har
havt en Svaghed. Og hvad der rørte mig mere, en af Galiciens indflydelsesrigeste
Gejstlige, Pater Gnatowski, om hvis hadefulde Holdning overfor mig en i hele
Europas Presse kolporteret løgnagtig Notits har fortalt, lagde en saadan Varme
og Elskværdighed for Dagen i sit Forhold til mig, at jeg kun kan være ham
taknemmelig. I et af de bedste Huse i Byen holdt han en Tale til mig, der endte
med det tre Gange gjentagne Udbrud: »Jeg velsigner Dem«. Som et Bevis paa, i
hvilken Grad den højere katholske Gejstlighed er underrettet om Alt hvad der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
