Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LWOW
167
gen 18000 Medlemmer, der af mange Polakker betragtes som Kjærnen i
Fremtidens nationale Hær. Med saa megen Begejstring og Lidenskab omfattes
Gymna-stiken her, at Ynglinge og Mænd paa over 60 Aar udførte deres Øvelser ved
Siden af hinanden fra de elementære til de aller vanskeligste, som man hos os
kun ser udførte af Artister. De kunde f. Ex. hænge ved Hælen i et Trapez og
svinge sig i Vejret. I den store Sal udførtes alle Arter af Øvelser fra de
hygiei-niske til de atletiske af forskellige Grupper paa samme Tid.
En ældre Mand kom at hilse paa mig, der efter 1863 havde tilbragt 20 Aar i
Sibirien. »Det er et bagvasket Land«, sagde han smilende.
Den Tale, der her blev holdt ved min Indtræden i Salen af Præsidenten for
Sokol i Byen Lw6w, Dr. Dzizelzielewicz, kan jeg anføre, fordi den er den eneste
af de Taler, der holdtes til mig, af hvilken jeg fik overrakt et haandskrevet
Exemplar. Den er interessant, synes det mig, ved den mandige Aand, der
gjennem-trænger den:
»Kammerateri Idag besøger Georg Brandes os, en dansk Skribent,.......
venligt og retfærdigt sindet imod os.
Venskab i Lykken er en let Sag, i Ulykken en sjælden. Kun Mænd med
Hjertet paa rette Sted har en oprigtig Medfølelse med de Svagere og stiller sig
dristigt paa deres Side.
Jeg udtalte et Ord, som ikke burde høres indenfor disse Mure. Vi er svage den
Dag idag — det er sandt; men hvis det blot havde gjældt Medfølelse, saa vilde
Georg Brandes med sin klare Aand, der vel véd, hvilke Formaal han forfølger,
sandhedskjærlig, som han er, og skuende ud i Fremtiden, ikke have rettet sin
Opmærksomhed paa os saaledes og saa kraftigt, som han har gjort det. Han søgte
i os og fandt sandsynligvis i os noget mere end blot et ulykkeligt og hans
Medfølelse værdigt Folk. Han søgte og fandt dem, der i Ulykken og trods Ulykken
kommer deres nationale Værdighed i Hu og med Udholdenhed arbejder paa, saa
snart som muligt at ophøre med at være svage.
Dette beviser hans Besøg her idag. Han kommer til os, ikke for at høre
taknemmelige Ord, ikke for at bivaane en Festlighed, men under vort daglige Arbejd,
for at kjende og danne sig sin Dom om dette Arbejd.
Højt ærede Herre! Den Hensigt, der fører Dem til os, bringer mig til at hilse
Dem des inderligere og hedere velkommen. Jeg hilser Dem i Navn af den ældste
polske Gymnastikforening. I vort Folk, der fordum var rigt paa Sundhed og
Dygtighed, har den Tanke kun vanskeligt fattet Rod og udviklet sig, at man maa
pleje selve denne Folkets Sundhed og Dygtighed, opdrage og styrke den
legemlige Kraft ligesaa omhyggeligt som man plejer, opdrager og styrker ren
Aands-kraft.
Efter et langt og møjsomt Arbejd, der har varet næsten 30 Aar og hvis Historie
ikke her skal fortælles, har vi bragt det til, at Antallet af vore Foreninger er
omtrent 100 og at 17 af dem besidder deres eget Gymnastikhus, og — hvad der for
os er det vigtigste — at alle disse Foreninger gaar op i et eneste Samfund, der
paa Grundlag af Love, det østerrigske Indenrigsministerium har godkjendt, danner
en uafhængig Overforening og har sit Sæde i Lwöw. Et saadant Samfund bestaar
ogsaa i det tyske Rige og i de forenede Stater. Dette Samfunds Opgave er vor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
