Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i6o LWOW
mig at gjøre mine Tilhørere begribeligt det rent Taktiske i min Anbefalen af
konservativ Handlemaade i russisk Polen. Man var længe om at forstaa mig. —
Desværre for Polen var Macchiavelli ingen Polak og har aldrig havt Lærlinge
eller Efterfølgere blandt Polens ledende Mænd.
X
Neppe var jeg naaet tilbage til Hotellet, før jeg maatte stige ind i den
ventende Vogn, der skulde kjøre mig til Veteranernes Forening. De Overlevende
blandt Deltagerne i Oprørskrigen 1863 havde indbudt mig til sig. Hr. Tadeusz
Czapelski, mine Warszawa-Venners nære Ven, der var bleven Medlem af
Foreningen, skjønt han ikke havde deltaget i Oprøret, fordi han, dengang kun 14
Aar gammel, havde tilbragt alle sine Dage med at støbe Kugler, var kommen for
at afhente mig. Da vi kjørte ind i Gaden, saa vi allerede de gamle Mænd staa
ventende paa Husets Altaner. Formanden for »Selskabet af 1863«, fordums
Medlem af Nationalregjeringen og Statssekretær, den for sin Tapperhed berømte J6zef
Kajetan Janowski, modtog mig i Døren, førte mig ind og holdt en Tale til mig,
der blev efterfulgt af talrige andre fra Veteranernes Side. Alle disse Mænd havde
jo i sin Tid været frivillige Soldater eller Officerer under de forfærdelige og
heltemodige Kampe mod russisk Overmagt. En eneste iblandt dem, en endnu kraftig
Olding, skjønt mer end 8oaarig, havde allerede været Officer under Oprøret 1830.
En Gang ugenlig, hver Søndag Formiddag, samles disse Mænd til et fælles, yderst
spartansk Maaltid af nationale Retter i denne deres Klub, et Maaltid paa Feltfod.
Jeg kan ikke skildre den Stemning, der greb mig, da alle disse gamle Mænd
stillede sig op i Kres omkring mig og med Begejstring sang Jeszeze Polska. Jeg
maatte jo svare paa de mange til mig rettede Taler, men tilsidst traadte Taarerne
frem i mine Øjne og jeg kunde ikke tale for Sindsbevægelse; jeg som ellers
aldrig græder.
Ledsagede af Sang og Tilraab tog Czapelski og jeg endelig Afsked. Da
Vognen kjørte os bort, saa vi endnu indtil Gadens Ende Veteranerne tilvifte os deres
Farvel.
Vi traf i Hotellet vore Venner ved Frokostbordet. Det blev regnet ud, at jeg
før Frokosten havde holdt elleve franske og tre tyske Taler. Brzezinski’s
vilde strax efter Maaltidet rejse tilbage til Warszawa. En ikke lille Kres ledsagede
dem i Vogne den lange Vej til Stationen, hvor de tilmed fik Lejlighed til at sige
Galiciens Guvernør Farvel, der paa Embedsvegne skulde til Krakow og som
uden ringeste Fornemhed forlod sin Vogn for at hilse paa dem.
Det første, som efter Tilbagekomsten til Hotellet maatte besørges, var at skrive
nogle Afskedsord paa mere end et halvhundrede Visitkort til Forsendelse i Byen.
Saa ventedes jeg af en Mand, paa hvem man allerede mens jeg var i Kjøbenhavn
gjentagne Gange havde henledet min Opmærksomhed som paa en formentlig
meget stor Opfinder af en ganske ny, ukjendt Kraft, Ingeniøren Rychnowski.
De Beskrivelser, der var blevne mig givne skriftligt og mundtligt, havde intet
klart Begreb kunnet give mig hverken om hvorpaa Opfindelserne gik ud eller om
Opfinderens Personlighed. Dog syntes det mig lidt ildevarslende, at Rychnowski
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
