Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EI AFSNIT AF IBSEN-KRITIKEN
199
ning. Du gode Gud I er det et Liv at leve ? siger man til sig selv. Saa fattigt I saa
tarveligt I med saa faa stakaandede Lyster, saa kluntede Handlinger, Bestræbelser
uden Svingvidde. Nej, at leve saadan det er ikke at leve. Overfor denne Klynge
af sjæleligt uappetitlige Individer er saa Brand (og Agnes) stillet, og hans
Bestræbelser har Svingvidde.
Han har sluppet sin Mo’rs Skørt d. v. s. de umiddelbare Omgivelsers
Incitament; han har den selvstændige sjælelige Energi; i ham regerer
Intelligenslidenskaben, den giver hans Tanker Fart og Storhed i mange Retninger, den giver
hans Handlinger og Ønsker fin og vældig Stemning, den giver hans hele Liv en
mangfoldig og livfuld Arkitektur som i Sammenligning med Bipersonernes er
overdaadig rig.
Denne — i ovenstaaende Fremstilling noget idealiserede — Sammenstilling
af Brand og de andre indvirker paa Læseren som et stort »Udsyn«. Dette, mener
jeg, er det fundamentale i Digterens Mening med Dramaet. Alle Brands Repliker
er tilsammentagne en næsten uafbrudt Strøm af Foragt og Kritik, der nærmere
specialiserer og anviser »Udsynet« Vej.
Dette Grundlag, den dybe Forskel i Lykke paa det intelligent formede og det
intelligensløse Liv, mener jeg, er det væsentlige i Dramaet Brand, det, der giver
Stykket den Værdi og Varme, det har i mine og i mange Læseres Øjne. Jeg
mener ogsaa paa en Overflødighed af ubedragelige Tegn at kunne spore, at denne
Forskel har været Digterens oprindelige Ledemotiv til Stykket. Om dette Motiv
maa jeg endvidere sige, at jeg finder det dybtgribende og vældigt nok til, at der
kan bygges ikke blot ét men ti og tyve beundringsværdige dramatiske
Mesterværker paa det. Jeg tager altsaa paa ingen Maade Afstand fra Dramaet Brand paa
dette Punkt.
Blot Motivet havde været udført. Men dette sker i Brand kun paa en meget
ufuldstændig Maade. Dramaet Brand har i alle sine fundamentale Træk
Ouverturens Karakter, ikke mere. Og Komplimentet »Per Gynt« er, som jeg i
»Ibsen-Kritiken« skal vise, ikke noget fuldstændiggørende Kompliment, men blot en
Udvidelse af Ouverturen.
Ouverturen, det er den blotte Stemning. De Tankeprocesser, som Kritiken
og Foragtgrundlaget i Brand afstedkommer hos Læserne, er, hvis Indtrykket
modtages i det væsentlige receptivt, Oprydningsarbejde. En Mængde Ting stemples
som smaa, foragtelige; man faar noget at vide om, hvad man ikke skal; man
bliver ægget til at søge bort fra en vis Art Livsformning og over i en anden. Det vil
let ses, at denne sjælelige Proces, naar den skal være fuldstændig, maa komme i
Stand over et Dobbeltbillede: paa den ene Side det, man ikke vil, paa den anden
Side det, man vil. Foragt er altid en Valgproces, og Valg forudsætter to Ting at
vælge imellem. Gennemlyser man kritisk et Livsbillede saaledes, at Folk ad
lyrisk Vej faar indgivet Foragt for den Art Liv, gør man ikke andet end dette, saa
gør man ikke nok; man indgiver blot Appetitløshed, Væmmelse, man renser, man
beskærer. Men den fuldstændige Gerning er: tillige, bagefter at anvise de mere
appetitlige Ting, give Energi mod Ting, der erstatter de, man har vakt Afsky for.
At vise Livet den fuldere og større Vej, det er Komplimentet til det at indgive
Foragt for det smaa, svage og splittede. Men Foragttankerne i Brand er ikke no-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
