Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARBOØREFISKER
219
og Part i et Bådlag, som tyndes ud hvert År.
Så har du slidt på Havet for Kone og Børn
og været med til Redningsbådens hårdeste Tørn.
Indtil en Dag du ofrer dit Liv for Mænd i Nød
og vi andre, vi læser i Avisen ora din Død.
Harboørefisker, brave Bakskammerat,
da føier hver af os, hvor sandt det er:
Alle vi ombord på Skuden, fra Chef til Skibskoksmath
vipper op mod et Bådlag af jerl
For fulde Sejl styrer Orlogsskonnerten ind mod Snæfellsjøkul, der løfter sin
vældige Iskegle lige op af det dybblå Hav. Det er Sommernat, Solen er gledet
under Vandspejlet i Nord, Himlen er høj med lange hvidlige Striber og fine hvide
Dunskyer blæst henover klar blå Grund; nu er der lige Brise nok til at fylde
Sejlene, og blødt vuggende bæres Skonnerten over lange smule Havdønninger ind
mod Land, hvor det skinner i Kimingen bag om Jøklen i blege Regnbuefarver.
Der er for længe siden pebet til Køjs ombord. Kun Vagtmandskabet er på
Dækket, to og to sammen gar de op og ned mellem de agterste Kanoner og
taler dæmpet til hinanden. Skonnertens fem Kanoner skinne blanke, over den sjette
er der trukket en Presenning, og Dækket omkring den skinner endnu efter
Spuling. Helt forude under Bakken staar Tømmermanden og et Par Gaster i fuldt
Arbejde med at hamre og høvle, men ikke så meget som en Tone af Opsang eller
Fløjten høres der fra dem.
På Agterdækket står en ung og uerfaren Skibslæge med Armen støttet mod
den overtrukne Kanon. I dybe Tanker stirrer han ind mod Jøklen, der stiger
højere og højere op af Havet. Han kan ikke få det ud af Tankerne, det, som er sket
idag.
Der blev holdt Skarpskydning ude til Havs. Fem Mand om hver Kanon og
den gamle Kanonér og Underkanoneren til at kommandere. Skrap gammel Fyr
var Kanoneren, men skarp Lud må der til de Høveder, de Kodyr, han får at herse
med — på hvert Togt et friskt Sæt Sandtrampere, der aldrig har set en Kanon
før og som tager på Tingene som en Flok Klovdyr I Og når den gamle Kanonér
havde brugt sine faderlige Skældsord op, så tog Underkanoneren fat og han
sparede ikke — så pragtfuldt han kunde bande og skælde udi
Skibslægen havde været nede til Frokost, da det skete — for et uøvet Øre
lød det ikke anderledes end de andre Kanonskud, men strax efter Skuddet havde
han hørt Råb og Trampen hen over Dækket — så var en Ordonnans hæsblæsende
kommen farende ned i Messen og havde meldt, at et Projektil var exploderet i
Kanonen agter om Styrbord, at Bagstykket af Kanonen havde ramt den Mand,
der stod agten om ved Aftrækkeren — det var en af Vestkystfiskerne —
I et Nu havde Lægen været oppe på Dækket, havde lagt den Sårede til Rette
og skudt en Korkpude ind under hans Hoved, men han havde jo strax været klar
over, at her var intet at gøre — Brystkassen var knust.
Et Øjeblik var den Sårede vågnet til Bevidsthed. Han havde slået Øjnene op,
og Blikket var faret fra den ene til den anden af dem, der stod om ham, fra
Chefen til Lægen, og Lægen havde han kendt. De fik tørret Blodskummet af hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
