Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BILLEDHUGGER NYEGAARD
231
eller Udkast, som Nyegaard udførte. En Fornøjelse var det at se ham haandtere
Mejselen, det gik rapt for ham, han behandlede Materialet med overlegen
Dygtighed. Og naar det var egne Kompositioner, saasom Masker og Dyrehoveder til
Udsmykning af Kirker og Slotte, til Vallø f. Eks., saa huggede han dem ud af
Stenen uden Lermodel. Hvad han saaledes skabte, er spredt rundt i Landet, og
hvad »Vagten« her imødekommende har ladet gengive, er nogle af de faa Ting,
jeg har kunnet samle af min afdøde Vens efterladte Arbejder. Adskilligt andet stod
i hensmuldrende Ler, heriblandt mange gode Ting; meget, og ofte det bedste af
hvad han i Ny og Næ og med megen Fantasi skitserede for sin egen Fornøjelse,
smed han i Lertønden; — der var jo aldrig Tid og Raad til at gøre noget færdigt
ud deraf.
Hvad her altsaa gengives, er jo ikke meget at hævde Nyegaards Kunstnernavn
paa. Men hans nære Venner, der kendte hans Evner og ventede sig noget af dem,
har ment at skylde den Afdøde den Æresbevisning, som ligger i at blive nævnet
— selv efter sin Død.
Nyegaard led, de sidste Aar han levede, af en tærende Sygdom, der gradvis
udmarvede ham og tilsidst pinte Livet af ham. Med den Jernvilje og Fremtidstro,
han besad, gav han dog ikke efter. Først fjorten Dage før sin Død, da den
Sandhed blev ham klar, at alt var forbi, sank han sammen og gav fortabt. Han lod sig
bringe til Frederiks Hospital og døde der. Obduktionen viste Tuberkler paa
Hjernen.
FRIIS-NYBO
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>