Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUGO LARSEN
PORTRÆT AF HERMAN BANG
OVER ÆVNE
i
INSTRUKTIONEN
Som Skuespilleren maa mætte sig med sin Rolle, indtil den bliver
Gennem-levelse for ham, lever i ham og om ham, er ham, saaledes maa
Sceneinstruktøren atter og atter mætte sig med det hele Skuespil, voldeligt og under
den yderste Anspændelse tilegne sig alle dets Stemninger, indtil for ham hele
Skuespillet er blevet Liv.
Er dette sket, da er med det samme det skabt, som nogle Anmeldere kalder
»Afrundethed«, andre benævner »Harmoni« og nogle andre igen for »en virkelig
Helhed«. Thi et gennemlevet Stykke er en Helhed.
Naar saa Sceneinstruktøren saa nogenlunde kan Pjecen, da tror jeg han først
og fremmest maa lægge Mærke til og faa de spillende til at bide Mærke i hvert
Ord og hver den mindste Overgang, der forbereder Dramaet og Konflikten.
For, det, i rette Tid og ved alle Midler at forberede Publikum paa det kommende,
det er allerede at spænde Publikum, allerede at kalde paa det.
Naa, Herregud, alt i alt er Sceneinstruktørens Kunst jo ikke saa særlig stor en
Kunst. Han er og bliver jo aldrig andet end Mellemmanden, Forloveren ved
Forfatterens og Skuespillerens Vielse.
Han maa kun kende tre Ting: Stykket, Skuespillerne og Publikum.
Æ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
