- Project Runeberg -  Vagten : Tidsskrift for Litteratur, Kunst, Videnskab, Politik /
245

(1900) [MARC] With: Ludvig. Mylius Erichsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OVER ÆVNE

24 s

tør, at se ham knyttet til vort nationale Skuespilhus, saa sørgeligt blev det, at en
saadan Skuespiller forlod Scenen.

Sang blev en Aabenbaring og et Symbol for Johannes Nielsens Virksomhed,
som den nu foreligger. En Aabenbaring af nye, dybe Kilder i hans Væsen og et
Symbol paa en Mand, som i vor skeptiske Tid — selv Skeptiker — kender sin
egen Verden, hvor han henter Begejstring, Fortrøstning og Tro, hvad enten han
vælger at meddele dem til et Teaterpublikum eller at indblæse dem i sceniske
Kunstnere.

Sang lever i sin egen Verden og straaler af dens Sol, udstraaler den til alle
sine Omgivelser. Vi Skeptikere, der ikke tror paa, at Sang har gjort Mirakler, fordi
det ikke er Mirakler, han har gjort, vi Skeptikere, der ikke tror paa, at han kan
gøre det Mirakel at helbrede sin Hustru, hvad der vilde være et Mirakel, vi troede
paa det alt sammen som god Latin, saaledes som Johannes Nielsen spillede Sang. Han
overbeviste os lidet Troende om Miraklet: at han er en sjælfuld og aandfuld
Skuespiller — med en Sjæl, som naivt levede i og meddelte de Syn og Indtryk, som
Aanden bevidst havde omdigtet og udformet. Ti selv om man er en nok saa stor
Personlighed, bliver man ikke stor Skuespiller eller Kunstner i det hele uden at
eje den omsmæltende Fantasi . . .

Johannes Nielsen gaar nu ind til den Instruktørgerning, der er upaaagtet, hvor
det gaar godt, og ubarmhjertig hudflettet, hvor det gaar galt. Ingen Laurbær eller
Ære venter ham, naar hans Arbejde krones med Held, — det tilegner
Skuespillerne sig graadigt og hensynsløst. Men Pryglene og Dadelen vil blive hans Lod.

De, der skylder ham mange Afteners kunstnerisk Glæde i vor Tids dramatiske
Dødvande, vil ønske ham, at han maa eje den sjældne fornemme Resignation, hans
nye Virksomhed kræver. Han vil heri som i saa meget andet kunne finde det store
Forbillede i Professor Will. Bloch, med hvis Opfattelse af Scenekunst hans egen
uden Tvivl er nærmest i Slægt.

Om selve Opførelsen af »Over Ævne« bør det gentagende siges, at det var en
Begivenhed.

Herman Bangs Talent som Sceneinstruktør kunde vanskeligt finde en bedre
Opgave. Det forpint eksalterede og ekstatiske, der hviler over Bjørnsons Digterværk, er hans
Væsens Nerve. Derfor maatte han netop her kunne naa den hele Stemning, som han
ogsaa naaede. Til Hovedrollerne havde han videre det Held at finde de nødvendige
Støtter.

Fuldt ved Siden af Hr. Johannes Nielsen stod Fru Anna Larssen som Rakel. Fruen
vandt i denne Rolle nyt Land. Hendes Repertoire var hidtil valgt efter Ydelser som
Mimi i »Frie Fugle« og Mizzi i »Elskovsleg«, det lille letsindige, forfløjne Pigebarn med
den sarte Følsomhed i Kærlighedsforholdet til den unge Mand. Naar undtages hendes
lysende overdaadige Spil i gammel Komedie (i Aristofanes’ »Lysistrate«), var de alle

JENS PEDERSEN

III

FORESTILLINGEN

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:47:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagten/0259.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free