Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TO DIGTE
265
II
RACHEL
i
Man siger mig, hun har været her,
disse Blomster har hun bragt.
Saa bliver jeg siddende længe
for at høre, hvad hun har sagt.
•
2
Jeg lytter til hendes Stemmes
fremmede Tonefald,
og mine Tanker tæmmes,
alt som hun vil, de skal.
3
Nu skulde der stande fra Stund til Stund
en Strid mellem Svend og Pige.
Der var med hende hun selver kun,
men aldrig jeg saa’ hendes Lige.
Jeg havde i Hjærtet den bævende Fryd,
for Øje den liflige Fare,
og bag mig Mindernes mumlende Lyd,
der vilde for Stævnet mig vare.
Den første Dyst, vi sammen stred,
da blev hendes Øjne saa blide,
jeg vandt, at hun satte sig hos mig ned
og følte sig tryg ved min Side.
Den anden Dyst, vi yppede dér,
da blev hendes Kinder saa røde.
Jeg vandt, at hun sagde, den Stund var kær,
da atter hun skulde mig møde.
Den tredje Dyst, vi sammen stred,
da tabte jeg over al Maade.
Jeg kasted mig hende for Fode ned
og bad hende over mig raade.
Hun stod som en, der var stedt i Nød
og ej kunde Udvej finde.
Blodet drev fra Kindens Lød,
hvor før det var vant at rinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
