Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DØD OG LIV 290
Aldrig var Vårens første Viols duftende dunkle Kalk,
aldrig Højsommers hedeste Rose,
aldrig var disse mig
dyrebare som de, Børn af det sildige Efteraar.
Drømte måske jeg, dybt i min Hu,
at min Høst ej skulde blomstre?
2
Hvorledes jeg har det, Ven ?–-
Véd du, min Ven, hvad du spørger?
Dagene hvirvler omkring mig som visne Blade;
ensom står jeg på Marken; intet holder dem.
Dårlige er mine Frugter, umodne falder de,
uden Livskraft, før deres Tid.
Kender du Sagnet?
Bonden brød en Trolds Brev til Kundby Kirke:
En vældig Sø var der i Brevet.
Dog var den ej af salt Gråd.
Jeg vover ikke her i mit Brev at lægge min Sorg,
du skal jo bryde det.
II
LOVSANG
Hil dig, Kærlighed!
dit Navn bekender jeg.
Du Konge, du Kraft,
du kaldte mig.
Få er mine Ord
om den Altomfavnende,
fattige falder de
for Rigdoms Fod.
Dog vil jeg synge min Sang.
Thi syg er jeg, segne skal jeg,
den, som vi kalder Døden, venter mig,
bort fra Vennerne skal jeg vandre,
det Kommendes Luftning er kold om mit Hjærte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
