Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ATTRÅ
(EFTER VICTOR WILDER: LOIN DE TOI CES VOILES)
Hvortil, min kære elskede, disse lange diskrete Klæder,
som skjule så megen Ynde og Ungdomsskønhed bag hver en Fold!
Sé Liljen, Symbolet på blændende Hvidhed, på Dyd og på kyske Sæder,
den skjuler sig ej med sin Stråleglans i Skyggen skovmørk og kold!
Har ikke du fået din Skønhedspragt, al din himmelske Yndes Skatte
for at kunne beruse et Hjærte og fortrylle hvert Blik, der dig sér!
Så fjærn da det skinsyge Klædebånd, der ej mig tillader at fatte
det Ungpigelegemes Ynde, der ud af hele din Skikkelse lér.
Lad Hårets bølgende Vellugtflod strømme ned fra din Herskerpande,
ned over din Jomfrubarm, der er som af levende Marmor hugget.
Da er du ej nøgen, min kyske Skat, ej sandt, mit Ord må du sande!
men klædt i en strålende Kjortel, min Ven, med Guld og med Silke stukket.
O skæreste, favreste Jomfru min, som jeg elskende ligger for Fode,
du må røbe din Ynde og Dejlighed, der er skjult af den side Dragt,
og henrykke mit Øje og blænde mit Blik, du må det, du kære, du godel
Nu har du din egen Triumf, min Ven, og din Tilbeders Fred i din Magt!
VED
N. THINGBERG THOMSEN
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
