Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
o. k. clsmhxs
SMAA VAAR VERS
i
NOCTURNE
Højt kupler sig det dunkle Himmelhvælv,
og bort i Nattens fjernblaa Dybder vugges
Taarnuhrets Slag, som svagt i Luften skjalv.
En sagte Knirken, naar et Vindve lukkes,
og Lyd af Fodtrin, som paa Gaden klampe —
— Saa bli’r det lyst — i Genbohuset slukkes
det sidste Skær af ah aarvaagen Lampe.
Nej. vi vil ikke, kan ej skilles her,
hvor denne Maanestraale snor sig spinkel
og sølvhvid over Gitterværkets Sprinkel,
men vi vil gaa ind under lyse Træer,
hvor som en duftig Kærtegnskaabe Aanden
fra alle Blademunde om os slaar —
Saa tage vi hinanden fast i Haanden,
— Du dejlige, du lyse Nat i Vaar.
II
SANG
Syng, du Bølge, du rindende —
Sol og Jubel og Fest —
Nej dig, Birketop skinnende,
nej dig for Vaarens Blæst.
Klokkeblomst blaa og luftige
løft dig nu af dit Blund,
løft dig, du skære og duftige,
nu er den fejreste Stund.
Hjerte, urolige, bankende,
se al Jorden i Glans. —
Nu maa det ske, at din vankende
Længsel mødes med hans.
Bær da, Bør, du blideste,
Kæreste min mod 0. —
Silkesejl, de hvideste
Silkesejl over Sø.––
IBEN NIELSEN
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
